Annonce
forside

Doping-forhandler fik straksdom efter anonymt tip

Den 39-årige vejlenser var to gange tidligere straffet for handel med dopingmidler. Foto: Arkiv/Colourbox

Vejle: Det var et anonymt tip, der ledte politiet i Vejle på sporet af en 39-årig mand, som angiveligt skulle være forhandler af dopingmidler.

Manden blev anholdt i sin bil i Vejle onsdag, og en efterfølgende ransagning afslørede, at han både var i besiddelse af doping og et kontantbeløb, som antageligt stammer fra salg af doping.

Ved et grundlovsforhør torsdag ved Retten i Kolding erkendte manden anklagerne imod ham, fortæller Anja Langeland, anklager ved Sydøstjyllands Politi.

Den 39-årige havde i forvejen to domme for salg af doping, og han blev straffet med tre måneders ubetinget fængsel.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce