Annonce
Vejle

Dorte elsker fødder - for fødder er bare flotte og ellers kan de blive det

Dorte Guldbrand Rasmussen fra Smidstrup er vild med fødder, og hun har åbnet en fodplejeklinik i hjemmet. Foto: Jørgen Flindt
Dorte Guldbrand Rasmussen har i en moden alder skiftet arbejdsmæssig retning. Hun har nu åbnet sin egen fodplejeklinik i Smidstrup, Klinik Guldbrand.

Smidstrup: Hun har et eller andet med fødder. En slags fascination. Og nu arbejder hun med dem.

Dorte Guldbrand Rasmussen besluttede sig i en alder af knap 50 år, at nu skulle hendes arbejdsliv sparkes i en anden retning, og nu har den tidligere ansatte i den grafiske branche, sprunget ud som lægeeksamineret fodplejer med base i hjemmet i Smidstrup.

- Smidstrup er et velvalgt sted. Selvfølgelig fordi vi bor her, og jeg kan have en hyggelig og hjemmelig klinik her i den ende af huset. Men også fordi, der mangler en fodplejer i området, og nu er her en. Jeg vil sige, at jeg har åbnet et sted, hvor kunderne skal føle tryghed, kompetence og empati, siger hun.

Annonce

Dermed er det blevet en arbejdsdag fyldt med fusser. Det kan være at arbejde med nedgroede negle, hård hud, hælrevner, neglesvamp, fodsvamp og ikke mindst fodvorter.

- Jeg elsker fødder. Jeg synes, de er smukke. Jeg ved godt, at sådan synes alle ikke, men det synes jeg. Mange siger, de ikke er har smukke fødder, men så svarer jeg dem, at så får vi dem da gjort smukke, siger hun og smiler bredt.

Mange siger, de ikke er har smukke fødder, men så svarer jeg dem, at så får vi dem da gjort smukke

Så derfor har hun taget en uddannelse, så hun nu er lægeeksamineret fodplejer.

- Jeg har arbejdet mange år i den grafiske branche. Ikke som grafiker men som teamleder for forsendelse og logistik. Og jeg elskede mit job, men en dag blev firmaet slået sammen med et andet firma, og jeg blev fristillet. Så begyndte et arbejde med at tænke på, hvad så nu? Jeg tog en tur forbi en coach, og det viste sig, at snakken ofte kredsede om, at jeg gerne vil arbejde med fødder. Der var ingen tvivl. Jeg skulle arbejde med fødder. Det er et stort spring at tage, for det krævede jo at jeg tog en uddannelse, men jeg tog den, og det har jeg på måde ingen fortrudt, siger hun.

Ordnede sine fars fødder

Hvorfor Dorte Guldbrand Rasmussen er så vild med fødder, ved hun ikke sådan helt præcist, men hun ved dog, at interessen har ligget og ulmet i mange år.

- For mange år siden havde min far problemer sine fødder, og han havde virkelig ondt i dem. Han havde brug for hjælp til det, og sammen løste vi det. Og der gik det op for mig, hvor væsentlige fødder er for os alle sammen, og at man kan gøre meget for dem, siger hun.

Klinik Guldbrand Rasmussen er at finde i Krogårdsparken 41 i Smidstrup.

Dorte Guldbrand Rasmussen fra Smidstrup er vild med fødder, og hun har åbnet en fodplejeklinik i hjemmet. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Debat For abonnenter

'Noget værre ledningspis'

Annonce