Annonce
Hedensted

DR blev smidt ud af hallen: Signe Molde og tv-hold jagtede borgmester til prisuddeling

Signe Molde fulgte efter Kasper Glyngø ud til en bagdør. Foto: Michael Svenningsen
Et mindre optrin fandt sted under torsdagens award i Gudenåcenteret, hvor er tv-hold fra DR blev smidt ud af hallen, mens borgmester Kasper Glyngø måtte forlade salen og gå ud af bagdøren.

Tørring: Mens 523 foreningsfolk torsdag aften nød deres middag til Hedensted Kommunes award for foreningslivet, dukkede DR-journalist Signe Molde sammen med et tv-hold pludselig op i salen for at interviewe Hedensted Kommunes borgmester Kasper Glyngø (S).

Det førte til et mindre optrin, hvor kameramanden blev gennet ud af salen, mens borgmesteren rejste sig op og gik gennem salen med Signe Molde i hælene ned til en bagdør.

Tv-holdet var forinden blevet nægtet adgang til award-festen.

Borgmester Kasper Glyngø fortalte efterfølgende til avisen, at Signe Molde gennem længere tid har forsøgt at få et interview med ham angående havbrugene i Horsens Fjord. Kasper Glyngø har dog ikke ønsket at stille op til interview til netop dette program.

- Jeg har udtalt mig mange gange om havbrugs-sagen til seriøse medier og vil også gøre det igen, men jeg synes, ikke det format, som Signe Moldes program repræsenterer, egner sig til en så alvorlig sag, lyder forklaringen fra Kasper Glyngø.

I følge Signe Molde har hun siden efteråret forsøgt at få borgmesteren i tale angående havbrugssagen.

- Vi har nogle spørgsmål og nogle kritikpunkter, vi gerne vil stille ham, men han stikker af hver gang, selvom vi spørger sødt og venligt, om han vil være med, fortæller Signe Molde.

Programserien, optagelserne skal bruges til, har en arbejdstitel, der hedder "Signe Molde Rapporten". Det skal sendes på DR2 på et endnu uvist tidspunkt.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce