Annonce
Jelling

Dronning på officielt besøg for femte gang

Dronningen var sidst i Jelling for 13 år siden som led i markeringen af årtusindskiftet.
JELLING - Når dronning Margrethe besøger Jelling tirsdag den 10. september, bliver det femte gang, regenten er på besøg i den sydøstjyske stationsby.

Vejle Kommune har offentliggjort programmet for dronningens besøg tirsdag 10. september.

Det begynder kl. 10.30 med modtagelse af dronningen ved Kongernes Jelling. Siden er der privatrundvisning i området for dronningen, som derefter deltager i en frokost på Kongernes Jelling.

Vikinger ved Smededam

Mens det foregår, er der vikingeværksteder ved Smededammen for børnehavebørn og orienteringsløb for Bredagerskolens femte årgang.

Som optakt til den officielle indvielse spiller UCL Big Band fra kl. 13.40, og kl. 14 til 16 er der taler af bl.a. borgmester Arne Sigtenbjerg-

gaard, kulturminister Marianne Jelved (R) og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

De tre repræsenterer sponsorerne i monumentområdet. A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har givet 87 mio. kr. til projektet inkl. sognehusbyggeri, der giver mulighed for nedrivning i sydøsthjørnet af monumentområdet. Staten gav 25 mio. kr. og Vejle Kommune 28 mio. kr.

Fire timers fejring

Kl. 15.40 sker den egentlige indvielse ved Dronning Margrethe, som forlader området kl. 16. Derefter er der i fire timer, hvad kommunen kalder "Fejring af monumentområdet".

Der nævnes punkter som Jelling Vikingemarked, rundture med guider i området, optrin med vikingekampgruppen Ask, fortællinger ved Jim Højberg, koncert med Lars Lilholt fra kl. 17.45 og en time frem, aftensang i Jellingkirke, flagnedtagning og fakkeltog ved FDF, der forinden også har stået for forskellige aktiviteter, bl.a. snobrød.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hjulboltene var skruet af Toyota

Annonce