Annonce
Navne

Dronningen kommer sejlende til Sønderjylland, Esbjerg og Fanø

I juni deltager dronningen i fejringen af Genforeningen i Sønderjylland. Senere på sommeren går dronningen i land i både Esbjerg på på Fanø. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Corona forhindrede sidste år dronningen i at gennemføre togter med Kongeskibet Dannebrog. I år kommer hun så både til genforeningsfejring i Sønderjylland og til Esbjerg og Fanø.

Når dronningen den 4. maj klokken 12 går officielt om bord på Kongeskibet Dannebrog, bliver det indledningen til en sejlsæson, der fører hende til genforeningsfejring i Sønderjylland, på togt til Færøerne og Grønland og på sommertogt til kommunerne Esbjerg og Fanø. Der skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Det første højdepunkt på årets sejlsæson bliver søndag den 13. juni, da dronningen deltager i markeringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland. Sidste år blev Kongehusets planlagte genforeningsaktiviteter i juli måned aflyst.

I år er det planen, at dronningen deltager i den udskudte fejring med et program, der er inspireret af det arrangement, som fandt sted i 1920. Kronprins Frederik og prins Christian vil også deltage i dele af markeringen.

Annonce
Kongeskibet Dannebrog er klar til at sommerens togter med dronning Margrethe om bord. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En måned senere stævner Kongeskibet Dannebrog mod nord på et Rigsfællesskabstogt. Dronningens besøg på Færøerne finder efter planen sted i midten af juli, og undervejs vil hun besøge byer og bygder på de nordatlantiske øer.

Besøget i Grønland begynder i slutningen af juli og fortsætter ind i august. De endelige datoer for besøgene på Færøerne og i Grønland meldes ud senere.

Sidst på sommeren besøger dronningen Esbjerg den 31. august og Fanø den 1. september. Det er de enkelte kommuner, der er værter for besøgene, og på sommertogterne vil dronningen blandt andet besøge en række virksomheder og kulturinstitutioner.

Gammel tradition

Sommertogter med Kongeskibet er en tradition, der går over 100 år tilbage. Gennem årene har Dannebrog besøgt hovedparten af havnene i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Herudover har Dannebrog i tidens løb besøgt havne i Middelhavet, Caribien og på USA’s østkyst.

Ud over at tjene som officiel og privat residens for dronningen og den kongelige familie tager skibet også del i farvandsovervågning og søredningstjeneste. Derudover fungerer Kongeskibet Dannebrog som uddannelsessted for skibets 38 værnepligtige. Uddannelsen, der varer ni måneder, giver de værnepligtige en basisuddannelse, der gør det muligt at fortsætte uddannelse eller karriere i Søværnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
JELLING

Stor forening giver flot løfte: Jellings sportsfolk er klar til at arbejde gratis for at løbe festivalen i gang igen

Annonce