Annonce
Børkop

Du kan deltage i stort borgermøde hjemme fra sofaen

Alle kan på torsdag deltage i borgermødet i Børkop. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Når der torsdag er stort borgermøde i Børkop, kan langt fra alle deltage grundet corona-restriktionerne. Men Børkop Lokalråd har fundet en pose penge, så borgermødet kan streames. Dermed kan alle deltage.
Annonce

Børkop: Børkop Lokalråd oplever en temmelig stor interesse for det borgermøde, som lokalrådet byder indenfor til torsdag 29. oktober.

Men på grund af corona er der mange restriktioner. Man er ikke underlagt forbuddet mod kun 10 deltagere, men der vil kun være 50, som får lov til at deltage live i Børkop Højskoles sal.

- Vi må gerne være 50 personer, ja, faktisk må vi være flere, men vi holder os til 50. Så er der rigtig god afstand mellem stolene, og vi kan tage alle andre forbehold. Men 50 er stadig ikke mange, og vi har valgt at investere i muligheden for, at alle kan streame fra mødet. På den måde kan man deltage hjemme fra stuen. Det er ikke fordi, det bliver ren luksus, men vi har valgt at sige, at det skal ske på en professionel måde, så det betaler vi os fra, siger Bjarne Andersen, der er formand for Børkop Lokalråd.

Torsdag kan man så tænde computeren, telefonen eller tabletten og klikke ind på børkop.dk. Her er der et link, der vil føre en direkte hen til borgermødet, der stadig afholdes på Børkop Højskole.

- Man vil kunne deltage i debatten via sms og mail. På den måde kan man stille spørgsmål og få svar, forklarer lokalrådsformanden.

Annonce

Tre emner på dagsordenen

Bjarne Andersen fortæller, at der er ret stor interesse for de emner, som der er på mødet.

- Især efter Vejle Amts Folkeblad har skrevet om mødet og dens fokus på planerne om udstykning nær vandmøllen, har vi oplevet, at snakken i byen er meget tydelig, siger han.

Også de to andre emner - muligheden for at få en flere meter høj trold til Børkop samt planer for det grønne område nær højskolen - er ting, der vil blive fortalt om og debatteret omkring på mødet.

Borgermødet starter klokken 19 og slutter efter planen klokken 21.


et er ikke fordi, det bliver ren luksus, men vi har valgt at sige, at det skal ske på en professionel måde, så det betaler vi os fra.

Bjarne Andersen, formand for Børkop Lokalråd
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce