Annonce
112

Dyre lærepenge: 16-årige blev franarret penge på Dæmningen

Den 16-årige fik at vide, at han ville modtage pengene via MobilePay. Men det skete aldrig. Arkivfoto: Lars Krejbjerg

Vejle: Man skal ikke stole på folk, man ikke kender, lyder budskabet fra politikommissær Jesper Duus, efter at en 16-årig vejlenser har anmeldt til Patruljecenter Midt, at han fredag blev snydt på Dæmningen.

Den 16-årige blev omkring klokken 23.30 opsøgt i Kirkegade af tre mænd i alderen omkring 18 til 21 år, angiveligt med somalisk herkomst.

- Mændene siger, at de har behov for hjælp og mangler 800 kroner i kontanter, fortæller politikommissæren.

Den 16-årige blev bedt om at hæve pengene, og så lovede mændene, at de ville overføre pengene til ham via Mobilepay. De viste ham tilmed et skærmbillede, der indikerede, at pengene var på vej.

- Men de penge er aldrig dukket op hos ham, fortæller politikommissær Jesper Duus og konstaterer, at det har været dyre lærepenge for den 16-årige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce