Annonce
Hedensted

Dyrenes Beskyttelse har anmeldt vanrøgt af hunde nær Juelsminde

Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt sagen. Arkivfoto: Timo Battefeld
På en ejendom nær Juelsminde er to hunde døde. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er mindst en af hundene sultet ihjel.

Juelsminde: I begyndelsen af marts kontaktede en borger Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, da vedkommende havde set adskillige beskidte bure med hunde i på en ejendom nær Juelsminde.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

En frivillig kredsformand i organisationen besøgte ejendommen og kunne konstatere, at dyrene - fem hunde og to katte - var sunde og raske. Dog levede de ifølge Dyrenes Beskyttelse under meget beskidte forhold, og det lykkedes organisationen at få ejerne til at overdrage dyrene.

Efterfølgende blev Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på, at der lå døde hunde i skraldespanden. Det fortæller dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Yvonne Johansen, i pressemeddelelsen.

"Den ene af hundene er blevet obduceret, og obduktionen viste desværre, at den er sultet ihjel. Vi afventer stadig obduktionen af den anden hund, men der tegner sig allerede en dybt tragisk sag, som alle vi involverede er meget berørte over", siger hun.

Organisationen oplyser, de øvrige fem hunde og de to katte er kommet til kærlige hjem. Der befandt sig desuden tre heste på ejendommen. De har også fået en ny ejer.

Dyrenes Beskyttelse oplyser, at de har politianmeldt den tidligere ejer for grov uforsvarlig behandling af dyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Færre butikker og P-pladser nok: Her er de 11 ændringer til Posthusgrunden

Annonce