Annonce
Mad og drikke

Dyrlægen, der blev vinbonde

Hedvinen Rav, der bliver lavet på franske cognactønder. Udover Restaurant Lieffroy i Nyborg leverer Nicolai Agger også vin til Strandporten i Assens, Gammel Avernæs og Nordfreds Café i Odense. Foto: Martin E. Seymour
I en relativ moden alder kastede Nicolai Agger sig ud i et vineventyr på Sydvestfyn. I dag leverer den pensionerede dyrlæge vine til flere restauranter på Fyn og vil nu satse på hedvine, som tager udgangspunkt i en fransk klassiker.

Nicolai Agger måler kaffen af til stempelkanden og åbner en pakke chokoladekiks. Vi sidder i køkkenet, og gennem stuen hen over terrassen har vi udsigt til Helnæs Bugt. Foråret er på sit højeste. Fårene græsser ude på engen. Katten Iver varmer sig i solens stråler inde i stuen.

Det er nemt at se, hvad der fik Nicolai Agger og hans kone, Charlotte W. Andersen, til at flytte til Sydvestfyn for godt 13 år siden.

- På det tidspunkt boede Charlotte i Randers, og jeg boede i Nyborg. Hun er vild med islandske heste, og jeg har altid sagt, at jeg skulle være fåreavler, når jeg blev gammel. Så da vi blev enige om at flytte sammen, skulle vi selvfølgelig have et sted, hvor jeg kunne have mine får, og hun kunne have sine heste, siger Nicolai Agger og sætter stempelkanden på bordet.

- Den gamle gård er faktisk blevet flyttet nogle hundrede meter, så den fik udsigt ud over bugten. Der var noget jord ud til vandet, som ikke hørte til gården, og vi stillede krav om også at kunne købe den grund, hvis vi skulle overtage gården. Det viste sig, at sælger var nevø til ham, der ejede grunden, så det blev ordnet uden de store problemer, fortsætter han og skænker kaffen.

Da Nicolai og Charlotte flyttede ind i deres nye hjem, lå det ikke i kortene, at den dengang 58-årige dyrlæge skulle blive vinbonde. I dag leverer han vine til flere fynske restauranter. Det begyndte med en bog, som han fik i fødselsdagsgave. Det vender vi tilbage til. Først skal vi lige lære vores hovedperson lidt bedre at kende.

Annonce

Agger Vin

Vingården ligger i Ungersbjerge tre kilometer syd for Snave og er den største på Fyn.

Indtil nu har Nicolai Agger haft 4000 vinstokke. De 3000 vinstokke er til hvidvin og mousserende vin, de resterende vinstokke til rødvin og rosé.

I maj 2020 bliver der plantet yderligere 1000 solarisplanter, der også er til hvidvin.

Vingården har en café, hvor man kan nyde et glas vin med udsigt til de skrånende vinmarker enten fra terrassen eller gennem de store vinduespartier i caféen. Fremvisning af vinmarker, produktionslokaler og vinsmagning kan arrangeres efter aftale, dog minimum otte personer pr. fremvisning.

Læs mere på: www.agger-vin.dk.

Den lange historie kort

Nicolai Agger er født og opvokset i Struer. Som ung rejste han til København for at læse til dyrlæge, men flyttede tilbage til hjemstavnen, da han var færdig med sin uddannelse. Som håndboldspiller på det danske landshold var han et kendt navn på egnen, og det var ikke svært at finde arbejde. Han blev assistent på en klinik mellem Struer og Lemvig, og efter to måneder blev han tilbudt at blive partner.

Efter fem år begyndte Nicolai Agger dog at få problemer med slidgigt i hofterne. Han solgte sin andel i klinikken og fik job i medicinalindustrien for det store, amerikanske firma Pfizer. Det blev også til tre år på forskningsafdelingen i USA.

Tilbage i Danmark bosatte Nicolai Agger sig sammen med sin daværende kone og to børn i Nyborg. Han havde fået job hos firmaet Kruuse, som han udviklede nogle succesfulde produkter til. Det gav ham lyst til at springe ud som selvstændig, og sammen med en kollega overtog han firmaet Pharmalett i Kolding.

I løbet af seks år voksede virksomheden fra 10 til 23 ansatte, og i 2008 solgte Nicolai Agger og hans partner foretagendet til et fransk medicinalfirma, som gerne ville ind på det danske marked. I mellemtiden var han blevet skilt og havde fundet sammen med Charlotte W. Andersen, der var ansat som veterinærkonsulent, og som nu driver sin egen virksomhed i Lunderskov.

Vinbonde ved et tilfælde

I 2007 flyttede parret ind i gården på Sydvestfyn, hvor de bor nu. To år senere fik Nicolai Agger en fødselsdagsgave, der skulle få større betydning for hans fremtidige liv, end han havde forestillet sig.

- Da jeg fyldte 60 år, fik jeg en bog om dansk vinavl af en god dyrlægekollega. Det var ikke én, jeg havde ønsket mig, men jeg har fødselsdag i januar. Det er sådan en kedelig måned, så jeg begyndte at læse i den og syntes, den var ret interessant, siger han og snupper en kiks til.

- Min kone er 13 år yngre end mig og havde på det tidspunkt mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne få tiden til at gå med bare at spille golf. Jeg skulle have noget at rive i. Vi har nogle venner fra Tyskland, som er vinbønder. Dem snakkede jeg med og blev mere og mere interesseret i det, selvom de advarede mig mod at begynde med vin. Det er jo virkelig et fuldtidsarbejde.

Beslutningen om at blive vinbonde blev taget, da gården lidt længere op ad vejen kom til salg i 2010.

- Der er 10,5 hektarer til og nogle skråninger, så jeg tænkte, at skulle jeg være vinbonde, skulle det være her. Jeg ringede til min bror, Peter, som på det tidspunkt var slotsgartner på Gavnø. Han er tre år ældre end mig og var ved at nå pensionsalderen. Jeg spurgte, om ikke han havde lyst til at komme til Sydvestfyn og være vinbonde sammen med mig. Det ville han gerne.

Nicolai Agger bruger ikke kun cognac-tønder til at lave sin hedvin. Han har også købt en whiskytønde af Stauning Whisky, der giver vinen et distinkt whiskypræg. Foto: Martin E. Seymour

Klog af skade

Det gamle stuehus fra 1864 blev revet ned, og et nyt længehus, der mindede om det gamle, blev bygget op. Broderen Peter flyttede ind, og i 2011 blev de første vinstokke plantet.

- Vi plantede 5000: 700 rondo og 300 regent, som er rødvinsdruer. Jeg var egentlig ikke særlig vild med dansk rødvin, men alle folk sagde, at jeg skulle have rondo, og jeg kunne jo altid lave rosévin af dem. Den, jeg bedst kunne lide, var hvidvinsdruen ortega. Dem bestilte jeg 2000 af, og så plantede vi 1000 solaris og 1000 orion, som også er hvidvinsdruer.

Set i bakspejlet kan Nicolai Agger godt se, at han skulle have satset mere på druen solaris og mindre på ortega. Sidstnævnte er nemlig uhyre følsomme over for skimmelsvamp, og de første planter blev da også angrebet.

- Jeg rejste til USA i september det år. Der var ingen problemer, da jeg tog af sted. 10 dage senere var alle bladene faldet af på grund af den her vinskimmel. Året efter begyndte vi at forebygge mod vinskimmel. Det gik også fint, men da vi høstede for første gang i 2013, fik vi 50 kilo druer fra de 2000 ortegaplanter. Fra de andre 3000 planter fik vi 1200 kilo druer, forklarer Nicolai Agger, der fjernede 1000 ortegaplanter og netop har købt yderligere 1000 solarisstokke, som skal plantes i år.

Oprindeligt var det drømmen om at avle får, der fik Nicolai Agger til at flytte på landet. Fårene har han stadig, men nu er han også vinbonde og driver et parkgolfanlæg. Foto: Martin E. Seymour

Vinmageren fra New Zealand

På grund af daværende regler måtte Nicolai Agger ikke fremstille vin på selve gården de første tre år. Han kørte alle druerne til Danmarks største vingård, Dyrehøj Vingård på Røsnæs, hvor de havde en tysk vinmager til at stå for produktionen.

Nicolai Agger var godt tilfreds med årgang 2013 og 2014.

2015 var dog et forfærdeligt vinår.

- Et sent forår og en kølig sommer betød, at druerne aldrig nåede at blive modne. De begyndte simpelthen at rådne inden. Så der var ikke nok sukker, og syrebalancen var helt forkert, forklarer vinbonden.

Da Nicolai Agger i 2015 fik tilladelse til selv at fremstille vin på sin egen gård, overvejede han også at få en kyndig vinmager til at hjælpe med fremstillingen. Vinsæsonen i Danmark og i Tyskland falder stort set samtidig, og Nicolai Agger var godt klar over, at han ikke ville kunne vælge fra øverste hylde, hvis han valgte en tysk vinmager. I stedet fløj han til New Zealand for at finde en.

- Jeg havde en nevø, som arbejdede på Sydøen i Christchurch. Han arrangerede, at jeg kunne besøge nogle vingårde. Det var i januar 2016. Det andet sted, vi besøgte, mødte vi Nick Entwistle, og han syntes, at det kunne være spændende at prøve kræfter med vinproduktion i Danmark. Der var dog lige et par ting, han skulle have afklaret først. For eksempel skulle han giftes, så han skulle lige afstemme med sin tilkommende, at han tog til Danmark i seks uger for at lave vin, fortæller Nicolai Agger og smiler.

Nicolai Aggers seneste satsning er en hedvin, der minder om den franske klassiker Pineau des Charentes. Foto: Martin E. Seymour

Råd af den gode slags

Når vinplanterne blomstrer i begyndelsen af juni, er der cirka 100 dage, til druerne skal høstes i slutningen af september, hvor Nick Entwistle kommer til Danmark og overser høstningen og fremstiller vinen. Høsttidspunktet varierer fra år til år afhængig af vind og vejr. Det sker da også, at der må sendes bud efter Nick tidligere end forventet, som sidste år, hvor vejret pludselig slog om.

- Indtil 1. september så alt fint ud, men så slog vejret om. Det blev koldt og vådt, og så skulle det gå stærkt. Samtidig blev vores solaris ramt af det, man kalder ædelråd. Det er en svampevækst, der hedder botrytis cinerea, der forårsager, at druerne på de inficerede klaser bliver til rosiner. Det gør ikke så meget, for der er masser af sukker til stede, og man kan lave en glimrende dessertvin med disse druer, forklarer Nicolai Agger.

- Vi startede med at plukke de klaser, hvor der var mange, almindelige druer på, og lavede druemost af dem. 14 dage senere plukkede vi alle de her klaser med ædelråd, som blev blødt op, presset og blandet med den oprindelige saft. Det skulle behandles med bentonit for at fjerne nogle af bitterstofferne, og da Nick havde gjort det, havde vi en dejlig, sød saft. Den har vi lavet en dessertvin på, som jeg synes er blevet virkelig god, fortsætter han.

Nicolai Agger har 4000 vinstokke på sin vingård på Sydvestfyn. I år planter han yderligere 1000 vinplanter af arten solaris. Foto: Martin E. Seymour

Fransk klassiker

Nu er ædelråd ikke noget, man kan forvente at få år efter år, men Nicolai Agger satser alligevel på at lave søde vine. Hedvine efter fransk forbillede. Idéen kom fra hans kone, Charlotte.

I 2017 spurgte hun Nick, om han kunne lave en hedvin, der minder om Pineau des Charentes. Nick kendte ikke vinen, men Nicolai og Charlotte havde en flaske stående, som han smagte. Det kunne han godt, mente han.

- Jeg havde et 60-liters egetræsfad stående, som Nick fyldte med druesaft fra orion. Han tilsatte noget druesprit, vi havde stående. Netop så meget, at den samlede væske i fadet endte på 17,5 procent alkohol. Han tilsatte andre gode sager og smagte sig frem. Da den året efter var klar til at komme på flaske, tog jeg en flaske med ud til Patrick Lieffroy, som driver restaurant Lieffroy i Nyborg. Både han og hans kone, Helle, som er restaurantchef, syntes, at den var fremragende, og købte 30 flasker, fortæller Nicolai Agger.

Pineau des Charentes blev opfundet ved et tilfælde af en fransk vinbonde tilbage i 1549. Ifølge overleveringen hældte vinbonden ved en fejl en mængde druemost ned i en tønde, som han troede var tom, men den indeholdt stadig en vis mængde cognac. Da tønden blev åbnet et par år senere, blev Pineau des Charentes født. Lige siden har denne hedvin været en specialitet i cognacområdet.

- Vi laver en hvid og en rød - Rav og Rubin - men må jo ikke kalde vores hedvine Pineau des Charentes. Da det nu var min kone, Charlotte, som fik idéen, kalder vi den Pineau de Charlotte. Det har vi forkortet til PdC. Det er noget, jeg er ret ene om her i Danmark, så det er et produkt, vi vil satse stort på, siger Nicolai Agger.

Sidste år fik nogle af vinstokkene ædelråd, der får vindruerne til at skrumpe ind til rosiner. Det koncentrerede sukkerniveauet i druerne, som blev brugt til at lave en sød dessertvin, Nicolai Agger har kaldt Citrin. Foto: Martin E. Seymour
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce