Annonce
Navne

Mindeord: Hans forældre bestemte, at han skulle være bager - men Ebbe ville hellere snakke end stå ved bageovnen

Ebbe Knudsens slægt stammer fra Gårslev, Børkop, og han var hele livet optaget af lokalhistorien og områdets udvikling. Privatfoto
Ebbe Knudsen brugte sin sidste tid på gode samtaler med sin familie. Lone Burchardt fortæller her om sin far, der elskede at netværke, lang tid før man overhovedet kaldte det sådan.

Mindeord: Lone Burchardt har skrevet mindeord om sin far, Ebbe Knudsen, Gårslev, der døde 14. april i sit hjem som 88-årig.

Min far blev ramt af en hjerneblødning for to år siden, og det har været en hård tid. På trods af alder og sygdom har vi også i den sidste tid kunnet genopfriske mange minder.

Min far elskede at fortælle historier, og det har altid været spændende at høre ham fortælle om slægten, Gårslevs lokalhistorie og anden verdenskrig eller diskutere miljø og bæredygtighed, som han gik op i, længe før det blev moderne.

Annonce


Han gik tit ind til min mor og spurgte, om der ikke var noget, som hun manglede i Gårslev Brugs. Ikke fordi det var spændende at handle, men fordi han fik mødt andre fra sognet.

Fra mindeordene


Det lå ikke helt i kortene, at min far skulle være landmand. Hans forældre, som drev Hedegaarden på Gårslev Vestermark, besluttede på faderens dødsleje, at Hedegaarden skulle bortforpagtes, og at moderen skulle bygge et bageri på Hvidbjerg.

Far var kun 11 år, da det blev besluttet, at han skulle være bager. Min farmor Ingeborg byggede bageriet i 1946, og sammen med tre døtre drev de bageriet frem til 1950.

Landbruget trak

Det interesserede ikke min far. Hvis han var der, var det for at stå i butikken og snakke med kunderne. Det interesserede ham meget mere at netværke og snakke med andre mennesker.

Der var naturligvis ikke nogen, som tænkte over, at det var at netværke dengang. Men min far netværkede - altid og så længe han kunne.

Da han var gået ud af Gårslev Skole efter 7. klasse, blev det for meget med en mor og tre søstre, som i bageriet ville bestemme, hvad han skulle lave. Derfor blev han daglejer på Nebbegaard Gods i et års tid, fra han var 15 år.

Her lærte han landbrugsfaget og havde en dejlig tid. Han har altid talt varmt om tiden på Nebbegaard, og han havde et rigtig godt forhold til inspektøren. De fik god behandling, pauser, en fin løn og endda også én uges ferie.

Fra 1950, da min far var 17 år, drev han Hedegaarden sammen med sin mor, og bageriet blev solgt.

I 1961 mødte han min mor, Bodil. Sammen passede de gården, som mens jeg var barn, bestod af 10-12 køer, salg af kalkunkyllinger og slagtede kalkuner til jul samt en lille flok får.

Jorden på 13 hektar blev også dyrket med forskellige kornsorter og to slags roer hvert år. Min far var en dygtig landmand. Gården var lille og veldrevet, og der var altid orden i sagerne.

Annonce

Ville udstilles på Moesgård Museum

Han brød sig ikke om stordrift i landbruget, hverken miljømæssigt eller angående dyrevelfærd, og han sagde tit til os, at han var en af de sidste rigtige landmænd, og når han døde, ville han udstoppes og udstilles på Moesgård Museum.

Jeg er lykkelig over den trygge opvækst min far og mor har givet min søster Bente og mig - ikke mindst for de værdier, der prægede vores hjem.

Far var fra en tid, hvor venner og naboer hjalp hinanden meget. Far tog ofte en køretur rundt og snakkede med folk i sognet.

Han gik tit ind til min mor og spurgte, om der ikke var noget, som hun manglede i Gårslev Brugs. Ikke fordi det var spændende at handle, men fordi han fik mødt andre fra sognet, som han kunne udveksle historier eller vende verdenssituationen med.

Så at hente en halv liter piskefløde kunne godt tage en time eller mere.

Senere, da han ikke længere kunne køre bil, tog han cyklen flere gange om ugen og cyklede omkring Gårslev, Hvidbjerg, Nebbegaard og Rans for at gense sine elskede steder, men også her med det formål at stikke hovedet ind til en snak hos venner og bekendte undervejs.

Ebbe Knudsen fotograferet i 1998, da han var 65 år. Han elskede at tage en køretur rundt i sognet for at tale med alle dem han kendte - og det var mange. Privatfoto

En særlig historie om godt naboskab, som han ofte fortalte mig i hans sidste måneder, var en sommerdag i 1958, hvor han blev kaldt op til Hvidsten Kro, da hans mor pludselig var blevet syg og lå for døden.

Da min far kom sent hjem til gården efter besøget i Hvidsten, havde naboerne kørt høet ind i tørvejr. Han var kun 25 år, alene, og så kom han hjem og mærkede, at der var tænkt på ham. Dette fantastiske naboskab og venskab satte min far meget stor pris på.

Annonce

Han kæmpede for en vejbro og vandt

Min far var stædig og god til at kæmpe for en sag, når det blev nødvendigt. En særlig sag, som jeg husker fra min barndom var i 1975, da Vejle Amtsråd godkendte linjeføring af en ny motortrafikvej mellem Vejle og Fredericia. En linjeføring, som ville afskære forbindelsen mellem Gårslev og Børkop.

Min far tog pænt tøj på og kørte over til borgmester Hans Bjerre Hansen, bankede på og gik ind, selv om han ikke havde en aftale.

Borgmesteren rådede min far til at tage kampen op for at få en bro ved Kristianshøjvej, med til- og frakørsel ved Gårslev, hvis det var det, som han ønskede.

Min far gik i gang med en stor underskriftsindsamling i Gårslev-Rans-området, og det endte med, at Børkop Kommune bakkede op om ønsket om en bro på Kristianshøj og fik amtsrådet til at ændre beslutningen.

Sådan kunne min far også være, og det er jeg stolt af.

Annonce

Han elskede at betragte rovfugle

Min far dyrkede mange interesser i sin fritid. Kort skal nævnes, at han læste oceaner af bøger om alting, men især om historie, naturen, dyr, fugle og blomster, han samlede flinteøkser, tog på maleriudstillinger og møntauktioner.

Hvert år kørte han sammen med min mor til Rold Skov for at se orkidéen fruesko og til Lille Vildmose for at kigge efter kongeørnen.

Han elskede især rovfugle og kunne fra stuen på Hedegaarden ofte følge den røde glentes kredsen over markerne. Især dette syn savnede han, efter at det for knap fire år siden blev nødvendigt at flytte fra Hedegaarden til et rækkehus på Baldersvej i Børkop.

Min far har altid været en barnlig sjæl, som gerne har villet lege eller spille med os børn, børnebørn og endog også oldebørn, som han næsten til det sidste har kunnet spille bold med fra sin kørestol.

Vi vil alle sammen savne hans humor, glimt i øjet, store hjælpsomhed, historiefortællinger og ikke mindst familieudflugterne, som min mor og han arrangerede.

Min far efterlader sin hustru, Bodil, min søster, Bente, og jeg samt fem børnebørn og to oldebørn.

Tomrummet og savnet er stort - minderne er mange og smukke.

Æret være Ebbe Knudsens minde.

Hedegaarden, som var slægtsgården, fotograferet i 1952. Ebbe Knudsen gik op i dyrevelfærd og brød sig ikke om stordrift. I det spørgsmål var han langt forud for sin tid. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce