Vejle: I årevis har frisørsaloner, skønhedsklinikker og andre liberale erhverv overtrådt reglerne i Vejles bymidte.
Lokalplan 1000, der regulerer forholdene i centrum af Vejle, tillader kun, at der ligger udvalgsvarebutikker, caféer og restauranter i de mange lejemål i stueetagerne rundt i byens gågademiljø.
Alligevel har frisørsaloner, barberer, tatovører og klinikker adresse i mange af gågadens sidegader.
Næstformanden i teknisk udvalg, den konservative løsgænger Kim Hesel, har kæmpet for at få ændret reglerne, og ifølge næstformanden har forvaltningen ved en tidligere lejlighed talt op, at der ligger omkring 40 ulovlige liberale erhverv rundt i byens sidegader.
Men nu bliver de mange lejemål gjort lovlige.
Tiden er løbet fra planen
Teknisk udvalg har besluttet at indstille til Vejle Byråd, at et forslag til en ny lokalplan 1400 sendes i fire ugers offentlig høring.
Den nye lokalplan et supplement til den ældre lokalplan 1000, og den præciserer, hvor det er tilladt for liberalt erhverv at ligge i byens gågademiljø.
- Lokalplan 1000 var meget fornuftig, da den blev vedtaget, men nogle ting er løbet fra den. Vi mener, at tiden er kommet til - i samarbejde med byens butiksfolk - at finde ud af, hvad der er behov for. Hvordan vi kan indtænke hverdagen i midtbyen, siger formand for teknisk udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen (V).
Sådan bliver midtbyen delt op
Formålet med lokalplan 1400 beskrives i forslaget:
"Det er fortsat målet at sikre, at strøggaderne anvendes til butikker og restauranter, men i de tilgrænsende gader er det at foretrække, at der kan være flere anvendelser frem for, at butikslokaler står tomme.
De anvendelser, der er tilladt i disse gader, har det til fælles, at de er publikumsrettede. Det vil sige, at de i deres facadeudtryk henvender sig til gaden, og de har kunder, der kommer i lokalet.
Formålet med lokalplanen er at fastholde Vejle centrum som et levende og attraktivt shoppingområde."
- Følgende gader må kun have udvalgsvarebutikker, caféer og restauranter i stueetagen: Nørregade, Torvegade, Rådhustorvet, Søndergade og Søndertorv.
- Følgende gader må derudover også have liberale erhverv af publikumsrettet karakter, klinikker og offentlige formål i stueetagen: Dæmningen, Kirkegade, Søndertorv, Nørrebrogade, dele af Grønnegade, Nørretorv, Vestergade, Vejle Midtpunkt, Paladspassagen, Flegborg og Orla Lehmannsgade.
Ifølge den nye lokalplan vil liberalt erhverv fortsat være forbudt land på byens hovedstrøg, Søndergade, Torvegade og Nørregade, hvor der kun må ligge butikker, som sælger udvalgsvarer. Mens klinikker og frisører fremover gerne må have hjemme i gågadens sidegader.
Ikke mange står og tripper
- Vi skal ikke holde fast i, at der kun må være butikker i sidegaderne, hvis de ikke kan bære det. Jeg har talt med City Vejle og har deltaget i mange af midtbyens BID-møder (med butikkerne, red.), og der står ikke en masse butikslejere og tripper for at komme ind i de tomme lejemål. Derfor er der en grund til, at der gennem årene er kommet liberalt erhverv ind i sidegaderne, hvor der har været plads til det, siger udvalgsformanden.
Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand teknisk udvalgDer står ikke en masse butikslejere og tripper for at komme ind i de tomme lejemål. Derfor er der en grund til, at der er kommet liberalt erhverv ind.
I stedet for at ændre reglerne, kunne I også vælge at håndhæve de nuværende?
- Vi vil ikke jage folk ud af sidegaderne. Det giver ikke mening, som tiden er i dag. Butikkerne må gerne stadig være der, og jeg har det fint med, at vi nu lovliggør tingene, så vi bibeholder en god handelsby, siger Gerda Haastrup Jørgensen.
Som at søge byggetilladelse
Har I som kommune indtil nu blot vendt det blinde øje til de lovbrud, der har været i midtbyen?
- Jeg synes ikke, vi har smølet med tingene. Det kan ikke passe, at vi skal have små betjente rendende rundt i midtbyen. Hvis man har været i tvivl, om man måtte åbne en klinik i en sidegade, har man kunnet spørge. Ligesom når du bygger et hus og skal søge om tilladelse, siger udvalgsformanden.
Derfor mener hun, at ansvaret lige så meget ligger hos lejerne, udlejerne og de ejendomsmæglere, der har formidlet udlejningen i sidegaderne.
Vestergade betragter sig mere som en del af byens hovedstrøg end en sidegade. Alligevel tillader I også liberalt erhverv her. Hvorfor?
- Vi har lyttet til Vestergade, og vi vil gerne give dem den mulighed, for det vil de gerne selv. Derfor har et enigt udvalg valgt at inddrage Vestergade, siger Gerda Haastrup Jørgensen.
Til gengæld er Gammelhavn og bebyggelsen på Posthusgrunden slet ikke med i lokalplanen. Hvorfor?
- Det har vi valgt for ikke at blande de to lokalplaner sammen. Vi har talt om at tegne det område ind i den nye lokalplan, men Gammelhavn har sin egen lokalplan, siger formanden.
I lokalplan 1225 for Gammelhavn understreges det, at "stueetagen her kan kun anvendes til butikker, caféer, restauranter og andre kunde- og publikumsorienterede formål."
