Annonce
Kultur

Efter 10 års stilhed: Dansk jazzsangerinde vender tilbage

Jazzsangerinden Katrine Madsen gør comeback efter 10 års stilhed. Hendes turné bringer hendes kvartet forbi Bygningen i Vejle onsdag den 10. april.

Vejle: Onsdag 10. april klokken 19.30 optræder Katrine Madsen Kvartet i et Jive-arrangement i Bygningen i Vejle.

Det er en veteran, som dermed vender tilbage til scenen. Katrine Madsen havde en lang gylden periode på 15 år, hvor hun var i front i dansk jazz. I de seneste 10 år har der været lidt stille omkring Katrine Madsen, men nu er hun aktuel med en ny live-udgivelse fra det legendariske, københavnske spillested Montmartre og med en ny turné.

Ifølge en pressemeddelelse fra Jive - Jazz i Vejle - er Katrine Madsen en fremragende vokalist med en perlerække af udgivelser i eget navn. I perioden lagde hun hele Skandinavien, store dele af Europa, Australien og Asien - især Japan - for sine fødder. Alle var lande, hvor hendes orkestre kunne turnere år efter år.

I de stille år har Katrine Madsen fokuseret på sit virke som underviser i rytmisk sang ved Det Jydske Musikkonservatorium. Hun komponerer også og har tidligere modtaget Statens Kunstfonds komponist-legat.

Katrine Madsen Kvartet består af Katrine Madsen, sang, Henrik Gunde, piano, Jesper Bodilsen, bas og Jonas Johansen på trommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nama Parken har fået låg på toppen

Annonce