x
Annonce
112

Efter 100 års pause: Folkekøkkenet i Vejle skal genoplives

Der blev rørt i de store kødgryder tilbage i 1915 til 1920, da der blev oprettet et folkekøkken på Langelinies Skole i Vejle for de mindrebemidlede. Her kunne de købe et måltid mad til 25 øre. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv
FOF, Ungdomsskolen og Spor 18 vil samle alle sine gode kræfter om fællesspisninger, der går på tværs af alder, etnicitet og kulturelle skel.

Vejle: Fællesspisninger er blevet en tilbagevendende begivenhed mange steder i Vejle Kommune, hvor foreninger, kirker og kultursteder sporadisk inviterer indenfor til en omgang mad.

Ofte henvender spisningerne sig til en specifik målgruppe: De unge, de ældre, de ensomme, de psykisk sårbare, de etniske eller noget helt sjette.

Men nu er FOF, Ungdomsskolen og Spor 18 i Vejle gået sammen for at tilbyde en ny type fællesspisning, som skal være for alle uden undtagelse, og som gerne skulle blive et så jævnligt tilbagevendende arrangement, at man kan sammenligne det med datidens folkekøkkener.

Det fortæller Connie Bertelsen og Trine Hindø, der er nogle af personerne bag "Folkekøkken Vejle", som i første omgang havde planer om at invitere til mad 5. april i Domus. På grund af Corona-situationen er fællesspisningen dog aflyst indtil videre.

Men mår dagen oprinder, vil der blive serveret lasagne med grøn salat og chokoladekage til dessert, alle er velkomne, og det kommer kun til at koste 40 kroner per person.

Annonce

Nu skal vi spise!

Folkekøkken Vejle dækker for første gang bordene til fællesspisning på Domus.

Planen var i første omgang, at det skulle sket 5. april. Men indtil videre er fællesspisningen udsat.

Når det endelig sker, er planen, at der skal serveres lasagne med grøn salat - også en version til veganerene.

Desserten bliver chokoladekage.

Bag arrangementet står Ungdomsskolen, Spor 18 og FOF.

Et møde på tværs

- Vi kan jo se, at der er stor interesse for fællesspisninger generelt, og vi oplever samtidig, at der sidder alt for mange alene og spiser. Vi har brug for fællesskab med andre, understreger de to kvinder.

De har til dagligt berøring med de unge på ungdomsskolen, ligesom Connie Bertelsen er i kontakt med de ældre borgere, der er frivillige i Morfar-projektet.

Men kvinderne har altså lyst til at kigge på det store perspektiv, så alle grupper kan føle sig velkommen i Folkekøkken Vejle.

- Vi mangler et sted i Vejle, hvor man kan gå ind og får et måltid mad og være samlet på tværs af alder og sociale skel. Det har kæmpe værdi at mødes på tværs, påpeger Connie Bertelsen.

Sammen med Trine Hindø fremhæver hun det folkekøkken, der mættede op mod 800 munde dagligt i Vejle tilbage i årene mellem 1915 og 1920 under og efter første verdenskrig.

Nok befinder Vejle sig ikke i krigstider, men i en tid, hvor alt for mange kæmper med at få timer nok i døgnet til at nå de hele, mens andre sidder alene og spise, så er det oplagt med en genoplivning af folkekøkkenet, mener Connie Bertelsen og Trine Hindø.

- Men kvaliteten af maden skal være i orden, hvis folk skal komme, understrege Trine Hindø.

Hun tilføjer, at maden også skal laves ud fra en samfundsbevidst betragtning, så både økologer, veganere og allergikere bliver tilgodeset.

Folkekøkken årgang 2020

Madlavningen vil hun i første omgang stå for sammen med en gruppe fra ungdomsskolen, når dørene endelig bliver slået op til Domus til fællesspisningen.

Håbet er dog, at nogen på sigt vil overtage tøjlerne, så Folkekøkken Vejle går fra at være et pilotprojekt til at blive en institution i byen.

Selv håber Connie Bertelsen og Trine Hindø, at det fremadrettet bliver en socioøkonomisk virksomhed eller måske ligefrem kommunen, der har mod på at overtage ansvaret.

- Der er helt sikkert mange frivillige kræfter, som gerne vil være med, men vi har brug for nogen, der på sigt vil tage tovholderollen, siger kvinderne.

De bider mærke i, at folkekøkkenet for 100 års siden blev til på initiativ fra et byrådsmedlem. Samtidig synes de, at tanken om et folkekøkken går rigtig godt i spænd med Vejle Kommunes ambition om at nedbringe antallet af ensomme.

For 100 år siden blev maden til folkekøkkenet lavet og serveret på Langelinies Skole.

Connie Bertelsen og Trine Hindø forestiller sig, at Klostergades Skole, hvor sprogskolen før havde til huse, kunne være et oplagt sted for Folkekøkken Vejle at have hjemme.

Mellem 1915 til 1920 blev mange hundrede mennesker i Vejle dagligt bespist i det folkekøkken, som havde til hus i kælderen på Langelinies Skole. Det var det socialdemokratiske byrådsmedlem Gustav Andersen, som dengang tog initiativ til folkekøkkenet. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv

Opfordring til politikerne

Men i første omgang agerer de to kvinder sammen med seks andre fra Spor 18 og FOF fødselshjælpere på projektet.

Sammen er de i berøring med rigtig mange borgere i Vejle, som kunne gå gavn og glæde af et folkekøkken.

- Vi har netværket og ressourcerne til at tage folk i hånden og få dem med. Men vi kan ikke blive ved med også at stå for det praktiske, lyder det fra kvinderne og tilføjer:

- Så vi håber, at politikerne her kan se en mulighed for at skabe endnu bedre fællesskaber i byen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Vejle

Vand fosser ud på Jennumvej

Annonce