Annonce
Børkop

Efter 14 medarbejdere var smittet på samme tid: Børnehus er tilbage ved mere normale tider

Søren Uhre Christensen er leder af Børnehuset Krystallen, der atter er kommet på højkant efter en hård corona-periode. Foto: Jørgen Flindt
Hos Børnehuset Krystallen er tingene ved at være tilbage ved den normal, som det nu kan blive en i en coranatid. Alle 14 smittede medarbejdere er atter vendt tilbage på arbejde.
Annonce

Børkop: Det var en corona-hammer af de helt store, der for nogle uger siden ramte Børnehuset Krystallen hårdt, men alt er ved at være tilbage ved normale tider. Så normale, de kan være i en coronatid.

- Det går heldigvis atter godt igen, og alle 14 medarbejdere, som viste sig at være smittet, er tilbage igen på arbejde. Jeg må erkende, at jeg har været bekymret for, om det ville vise sig, at nogle af dem fik følgesygdomme, men alle har det heldigvis godt, forklarer Søren Uhre Christensen, der er leder af Børnehuset Krystallen.


Jeg må erkende, at jeg har været bekymret for, om det ville vise sig, at nogle af dem fik følgesygdomme, men alle har det heldigvis godt

Søren Uhre Christensen, leder af Krystallen


Det er efterhånden to uger siden, at Krystallen atter kunne genåbne efter at have været lukket helt ned. Det blev den, da det viste sig, at 13 medarbejdere ud af 15 i vuggestuen var blevet smittet af den engelske variant af virusset.

Senere viste det sig, at en enkelt medarbejder i børnehaven også var, og så blev den også lukket ned. Hverken børn eller medarbejdere kunne møde ind, ud over lidt nødpasning.

Den slags er umulig at forberede sig på.

- Det havde ingen i sin vildeste fantasi lige set komme. Ikke så voldsomt, siger han.

Men strategien lå hurtigt klar.

Vi valgte helt fra start, at vi ville være helt transparente og kommunikationen skulle være i top overfor medarbejderne og forældrene. Og det har vi fået meget ros for, ja faktisk har vi slet ikke hørt noget negativt. Folk har været positive, selvom det var en utrolig svær tid for alle, siger han.

Ramt af den engelske virus

En medarbejder i Børnehuset Krystallen blev i midten af januar testet positiv for smitte af covid-19.

Men derfra gik det stærkt. Få dage efter viste det sig, at 12 medarbejdere ud af 15 på vuggestuen var smittet, og siden kom det frem at også en medarbejder mere var blevet smittet. Vuggestuen lukkede selvsagt ned.

Længe så det ud til, at børnehaven, som ellers ligger i samme hus, gik ramt forbi, men det viste sig, at også der var en blevet smittet, og så blev også børnehaven lukket ned.

Der var stadig mulighed for nødpasning undervejs.

Hvorfor smitten spredte sig så voldsomt, vides ikke, og det får man givet aldrig svar på.

Men man ved, at det ved hovedparten af de smittede var den engelske variant af virussen, der smittede medarbejderne.

Der var, så vidt vides, kun en forældre, der ligeledes blev smittet.

Efter nedlukning og isolation er tiderne atter normale.

- Intet er jo selvfølgelig helt normalt i disse tider, men det gælder jo alle daginstitutionerne. I Krystallen kan vi atter passe børnene, og det er bare så dejligt. Vi brugte den første dag efter nedlukningen på, at der skulle vi ikke andet end bare være glade for at mødes igen. På den måde tog vi første skridt til at vende tilbage til hverdagen igen, og den hverdag kom hurtigt, siger han.

Søren Uhre Christensen kan se tilbage på en periode i sit liv, han på ingen måde ønsker sker igen.

- Det var jo voldsomt, at så mange blev smittet på så kort tid, og når jeg snakker med medarbejderne fornemmer jeg, at det var den totale uforudsigelighed, der har været det mest belastende for alle. Men vi har også lært, at når man rammes af sådan en krise, rykker man endnu mere sammen i bussen, og jeg er simpelthen så stolt af mine krystaller, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce