Annonce
Egtved

Efter brand på Humlum Kro: Jerlev-par må alligevel ikke bruge nedlagt plejehjem

Forpagterne af Humlum Kro er nu på udkig efter et andet midlertidigt sted at drive restaurant, men fokus ligger på at få kroen op og køre igen. Arkivfoto: Morten Stricker
Først forlød det, at Jeanette og Kenneth Thomsen midlertidigt kunne bruge Rosengårdens lokaler, mens Humlum Kro blev restauraureret efter branden. Men den plan er nu gået i vasken

Jerlev/Humlum: Det var et lys i mørket for forpagterne af Humlum Kro, Kenneth og Jeanette Thomsen, da de få dage efter den ødelæggende brand på kroen 16. september fik at vide, at de ville kunne få lov at låne lokalerne i det nu nedlagte plejehjem, Rosengården, mens kroen blev bygget op igen. Så kunne parret stadig drive restaurant og lave mindre selskaber. Ifølge Jeanette Thomsen var Struer Kommune meget positive omkring idéen, og det eneste, der skulle på plads, var egentlig det formelle.

Men det formelle blev netop forhindringen, for parret kan ikke få lov at drive restaurant og selskaber på Rosengården. Det oplyser parret selv i en besked på Facebook-siden "Humlum".

- Som I jo ved, har vi talt meget med kommunen om at få lov til at låne Rosengården, indtil kroen er klar igen, skriver Jeanette Thomsen på Facebooksiden, og fortsætter:

- Kommunen har været helt fantastiske og hjulpet alt, hvad de kan. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, da vi ikke kan få godkendt køkkenet til restaurationsbrug.

Annonce

Jeg er vant til at arbejde mellem 90 og 100 timer hver uge, så det er voldsomt pludselig ikke at have noget at lave.

Kenneth Thomsen, forpagter af Humlum Kro

Leder videre

Derudover skulle parret ifølge Kenneth Thomsen, hvis de skulle bruge Rosengårdens lokaler, betale dobbelt forsikring. Dog måtte de godt bruge Rosengårdens lokaler til selskab, hvis de kunne lave maden et andet sted og derefter tage den hen på det gamle plejehjem.

- Men lige nu har vi jo ikke noget andet køkken, og så er der ikke nogen grund til at starte noget op derinde, siger Kenneth Thomsen, der selv betegner det som "mega ærgerligt".

Forpagterparret står derfor nu igen på bar bund. De har stadig ikke, selvom det er to uger siden, branden hærgede kroen, fået adgang på grund af politiets tekniske undersøgelser. Så lige nu kan de ikke gøre så meget andet end at prøve at finde ud af, hvad der er op og ned.

- Jeg er vant til at arbejde mellem 90 og 100 timer hver uge, så det er voldsomt pludselig ikke at have noget at lave, siger Kenneth Thomsen.

Parret vil ifølge Kenneth Thomsen stadig lede videre efter et midlertidigt sted at drive restaurant og selskaber, mens kroen bliver restaureret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Erhverv

Hundredvis af jakker i ny pop op-butik

Annonce