Annonce
Ikast-Brande

Små byer mistede byrådsmedlemmer, men de vil ikke lade sig synke hen i politisk glemsel

De alvorlige miner var fremme, da det på valgnatten gik op for socialdemokraten Kirsten Hoffmann fra Gludsted, at hun ikke blev valgt ind. Det var hendes kollega Helle Mathiasen (t.h.) fra Venstre heller ikke glad for. Helle Mathiasen blev genvalgt, men mener, at landsbyerne blev svækket. Foto: Peter Hald
Nørre Snede står uden politiske repræsentanter og det samme gælder Hampen, Klovborg og Gludsted.

Nr. Snede: Frygten for at blive glemt og ladt i stikken rører på sig i Nørre Snede, Klovborg, Gludsted og Hampen. Ingen af de tre byer har fået valgt nogen repræsentanter i byrådet, og det giver panderynker og bekymring.

- Snakken går på, om vi nu skal til at sejle i vores egen sø. Og nogle føler, at vi er solgt til stanglakrids, siger Hans Jørgen Jensen, der er formand for lokalrådet i Nørre Snede.

Lokalrådsformanden understreger dog, at byerne i den østlige del af kommunen ikke vil lade sig synke hen i glemsel:

Annonce

- Her i januar vil formændene for lokalrådene og landsbyforeningerne i Nørre Snede, Ejstrupholm, Gludsted, Klovborg og Hampen stikke hovederne sammen. Vi har selv et ansvar for at hive os op ved hårrødderne, og vi har brug for en god dialog med politikerne, siger Hans Jørgen Jensen.

Hans Jørgen Jensen, lokalrådsformand i Nørre Snede, ærgrer sig over, at der slet ikke kom nogen Nørre Snede-politikere ind. Ejheller lykkedes det Klovborg, Gludsted og Hampen at få repræsentanter i byrådet, konstaterer han. Arkivfoto: Peter Hald

Han ærgrer sig over, at to erfarne politikere fra området ikke kan fortsætte. Socialdemokraten Kirsten Hoffmann fra Gludsted blev meget overraskende ikke genvalgt, og Venstre-manden Brian Sigtenbjerggaard fra Nørre Snede genopstillede ikke, fordi han har travlt i sin virksomhed Nørre Snede Kafferisteri.

Samtidig lykkedes det ikke Hanne Bang Pedersen fra Klovborg at blive valgt ind for de konservative.

Det efterlader umiddelbart et politisk tomrum i Nørre Snede, Hampen, Klovborg og Gludsted.

Men i Ejstrupholm har man tre politikere, der kom  byrådet - Helle Mathiasen fra Venstre, Annette Øgaard fra de konservative og Bruno Ostenfeldt Jensen fra Nye Borgerlige. De tre får nu et ansvar for at tage de andre byer i området med i deres arbejde og overvejelser.

Nørre Snede har 1850 indbyggere, så det er et forholdsvis stort by-område i Ikast-Brande-sammenhæng. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at det ikke lykkedes nogen af partierne at få en Nørre Snede-repræsentant valgt ind i byrådet.

Valget viser helt klart, at kommunens to store byer Ikast og Brande kom til at veje meget tungt i den politiske vægtskål.

Den skæve kommune

Rent geografisk er der nogle skævheder i kommunen, påpeger Hans Jørgen Jensen:

- Ikast-Brande Kommune er en sjov størrelse. Den består af to store byer - Ikast og Brande - og så er der ellers store, store landområder og nogle mindre byer. Jeg spekulerer på, om kommunen nogle gange har for travlt med at lægge sig i slipstrømmen på Herning. Nu tales der for eksempel om, at man skal bruge 15 millioner kroner på et nyt indkøbscenter i Ikast. Men man skal jo huske, at kommunen har de her store landområder, der også har brug for udvikling. Vi i de mindre byer har brug for byggegrunde og tilflytning for at holde gang i vores skoler, institutioner og butikker - og vi skal kunne tiltrække nye ressourcestærke unge mennesker for at holde gang i foreningslivet, siger Hans Jørgen Jensen.


Vi i de mindre byer har brug for byggegrunde og tilflytning for at holde gang i vores skoler, institutioner og butikker.

Hans Jørgen Jensen, lokalrådsformand


At Ikast-Brande Kommunes sammenhængskraft nogle gange knager i fugerne har givet anledning til overvejelser i Nørre Snede om det kommunale tilhørsforhold:

- Skulle vi i Nørre Snede have hørt ind under Horsens Kommune? Hmm, jeg ved ikke, om de var løsningen. Men jeg ved, at vi bliver nødt til at dyrke fællesskaberne meget mere. Det er et område, hvor vi vil forstærke vores indsats, siger Hans Jørgen Jensen.

Kommunen har vedtaget en ny struktur for de stående udvalg, og det skaber usikkerhed indtil videre:

- Hvor lander landsbyerne i det her? Jeg har hørt rygter om, at vi lander i det meget store børne- fritids-og kulturudvalg - men det håber jeg ikke er tilfældet, for så risikerer vi at blive glemt i de store bunker, siger lokalrådsformanden.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Alarm 112

Melding om lejlighedsbrand på Langelinie: Politi og brandvæsen talstærkt til stede

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Ikast-Brande

Grøn revolution: "Vilde" rundkørsler, frodige mikro-skove og byttecentraler spirer frem

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce