Annonce
Vejle

Efter corona-opfordring: Op mod hvert andet barn holdes hjemme i Vejle - men 'ingen skal have dårlig samvittighed'

Vejle Kommune opfordrer forældre med børn i daginstitution til at holde deres børn hjemme på grund af coronasmitten, hvis de har mulighed for det. Opfordringen har flere fulgt, viser kommunens stikprøve. Arkivfoto: Morten Stricker
Vejle Kommune opfordrer alle forældre, der har mulighed for det, til at holde deres børn fra daginstitution. I nogle institutioner var op mod hvert andet barn hjemme mandag.

Vejle: ”Forældre, der har mulighed for det, kan overveje at holde deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Det kan for eksempel være forældre, der selv er hjemsendt, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra.”

Den opfordring sendte Vejle Kommune lørdag ud til alle forældre, der har børn i et af kommunens mange pasningstilbud.

Opfordringen kommer på grund af det stigende smittetryk og ikke mindst nu, hvor en mere smitsom variant af coronavirussen spreder sig indenlands. Og opfordringen har tilsyneladende en effekt.

Annonce

Mandag - på den første arbejdsdag i det nye år - foretog forvaltningen en stikprøve af fremmødet blandt børnene, og ifølge dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen er det generelle tal, at mellem 50 og 80 procent af børnene er afleveret i daginstitutionen.

Ville normalt være kommet

- Det er færre end normalt, og det generelle indtryk er, at en god del af de fraværende børn ikke skyldes sygdom og ville være kommet i en normal situation, siger dagtilbudschefen.


Vi forsøger ikke som kommune at give forældrene dårlig samvittighed, og det skal de heller ikke have.

Rune Asmund Sørensen, dagtilbudschef, Vejle Kommune


Kommunen har konstateret, at der er færrest børn dér, hvor forældrene generelt går hjemme i forvejen eller er hjemsendt uden at kunne arbejde hjemmefra.

- Det gør sig mere gældende i midtbyen og i de udsatte boligområder. Det svarer til det billede på fremmødet, vi så under genåbningen i foråret, fortæller Rune Asmund Sørensen.

Hvordan gør I det hos jer?

Holder I jeres børn hjemme, mens I arbejder?

Journalist Zarah Grothe vil gerne høre fra dig, hvis du vil fortælle om, hvordan I hjemme hos jer klarer det rent praktisk.

Kontakt hende på mail zaleg@vafo.dk eller telefonnummer 7641 4946.

Annonce

Følger ministers opfordring

Formuleringen, der er sendt ud til forældrene, er en kopi af den opfordring, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er kommet med. Dermed fortsætter Vejle Kommune den valgte strategi med at følge de nationale retningslinjer og anbefalinger.

Men risikerer I ikke med opfordringen at give en masse forældre dårlig samvittighed over, at de afleverer deres børn i daginstitutionen?

- Vi forsøger ikke som kommune at give forældrene dårlig samvittighed, og det skal de heller ikke have, når de afleverer deres børn. Det en svær balancegang, og vi har valgt ikke at gå længere end at sende regeringens opfordring videre. Andre kommuner har ladet de enkelte institutioner selv være afsender på opfordringen, og BUPL (pædagogernes fagforbund, red.) er gået endnu længere, siger Rune Asmund Sørensen

Annonce

Alle tilbud holdes åbne

I beskeden til forældrene understreger kommunen da også, at alle dagtilbud i Vejle Kommune  "også i den kommende periode vil holde åbent og vil tage godt imod jeres børn."

- Det er vigtigt at sige, at hvis forældrene kommer med børnene, skal vi nok sørge for, at børnene får en god dag. Vi kører med samme bemanding i alle daginstitutioner, og opfordringen kommer ikke for at spare penge, understreger han.

Men beskeden til forældrene fra dagtilbudschefen er sendt "med håb om et fortsat godt samarbejde om at begrænse smittespredning i 2021", som Rune Asmund Sørensen formulerer det.

Annonce

Kan kræve mundbind indenfor

Samtidig oplyser han, at lederne ude i de lokale daginstitutioner nu kan indføre krav om eller opfordre forældrene til at bære mundbind, når de færdes indenfor i institutionerne.

Det kan indføres ud fra en konkret vurdering de enkelte steder, og så understreger dagtilbudschefen, at afstand fortsat er det mest effektive middel til at undgå smittespredning.

- Jo færre børn, der kommer i daginstitutionen, jo bedre mulighed er der for at lave små grupper. Men selvom alle børn er til stede, kan vi stadig passe dem på en måde, som er forsvarlig, siger dagtilbudschefen.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Hedensted

Afsked med en svækket kæmpe ved kirke: - Vi tør ikke lade det stå mere

Annonce