Annonce
Jelling

Efter coronaudbrud: Testbil kommer til Jelling

En testenhed fra Region Syddanmark kører tirsdag og onsdag til Jelling, hvor man kan blive testet for coronavirus. Foto: Morten Stricker
Tirsdag og onsdag kan du blive testet ved Byens Hus i Jelling.
Annonce

Jelling: Efter at flere børn og forældre fra Jelling er blevet smittet af coronavirus, har Region Syddanmark valgt at sende en testbil til byen. Her er det muligt for lokalbefolkningen at blive testet for coronavirus.

Testbilen står ved Byens Hus tirsdag og onsdag - begge dage fra klokken 10 til 15.

Det oplyser Sonja Hansen, der er kommunikationschef i Vejle Kommune.

- Det gælder for alle over 12 år, men kun hvis man ikke har symptomer på corona. Hvis man har symptomer, skal man ringe til lægen eller vagtlægen, fortæller Sonja Hansen til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle Kommune oplyste mandag morgen, at et barn i Mariehønen, en lærer og to elever på Bredagerskolen og nogle forældre var blevet konstateret smittet af coronavirus. Det har betydet, at 87 elever og tre medarbejdere er sendt hjem fra Bredagerskolen, mens Mariehønen har sendt 26 børn og fem medarbejdere hjem.

Annonce

Fra Vejle til Jelling

Smittetallet har den seneste uge været stigende i hele Vejle Kommune.

Derfor har der de seneste dage været mulighed for at blive testet for coronavirus på Banegårdspladsen i Vejle. Tirsdag og onsdag tager en testbil så turen til Jelling.

De testbiler, som Region Syddanmark sender ud, kører til de kommuner med størst behov. Som kommune, virksomhed eller uddannelsesinstitution kan man anmode om at få besøg af testbilerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce