Annonce
Vejle

Efter et par rolige uger: Tre daginstitutioner påvirket af coronasmitte på én dag

I daginstitutionen Paddehatten i Grejs blev to ansatte sendt hjem onsdag, da en kollega samme testede positiv for corona. Der var tale om en kviktest, og en PCR-test viste senere, at der var tale om et falsk positivt resultat. Foto: Google Street View
Den seneste uge er 59 børn og 13 ansatte sendt hjem fra daginstitution og dagpleje på grund af coronasmitte. I Grejs viste det sig at være en falsk positiv test.

Vejle: Efter flere uger med kun ganske få daginstitutioner, der har været ramt af corona-tilfælde blandt børn eller voksne, blev onsdagen helt anderledes.

Her indløb der besked til Vejle Kommunes centrale forvaltning fra tre forskellige daginstitutioner, der meldte om positive coronatest blandt børn eller de ansatte.

Onsdag morgen blev et barn i Trip Trap Træsko på Nørremarken og Grundet konstateret positiv.

Annonce

Barnet var sidst i institution i mandags, og derfor blev 30 børn og seks voksne sendt hjem som nære kontakter.

To positive kviktests

Senere på dagen fik forvaltningen besked om, at en medarbejder i Paddehatten i Grejs var testet positiv i en lyntest, hvilket betød, at to medarbejdere blev sendt hjem som nære kontakter.


Vi er lidt spændte på, om de to, der er fundet i dagens kviktest, er falsk-positive. Det vil en opfølgende PCR-test vise.

Rune Asmund Sørensen, dagtilbudschef


Samme eftermiddag blev en medarbejder på Gadkjærgaard i Vinding testet positiv i en kviktest, og her er 25 børn og fem medarbejdere nu hjemsendt som nære kontakter.

Annonce

Tale om falsk positiv

- Vi er lidt spændte på, om de to, der er fundet i dagens kviktest, er falsk-positive. Det vil en opfølgende PCR-test vise, forhåbentlig i morgen. Men som reglerne er, skal vi agere efter, at de er positive, så det har vi gjort, forklarede dagtilbudschef i Vejle Kommune, Rune Asmund Sørensen onsdag eftermiddag.

Sent onsdag aften fik han en ny besked fra medarbejderen i Grejs.

- Der var tale om en falsk positiv i Paddehatten. Den pågældende har fået foretaget en negativ PCR-test og hjemsendelserne er tilbagekaldt i henhold til retningslinjerne, fortæller dagtilbudschefen

Annonce

Smitte hos dagplejer

Han måtte dog også forholde sig til en indberetning i sidste uge.

Her blev et familiemedlem til en dagplejer i den gamle Give Kommune konstateret positiv.

Dagplejebørnene blev efter rådgivning af sundhedsmyndighederne defineret som nære kontakter med sidste kontaktdag onsdag 21. april. Derfor blev de fire dagplejebørn sendt hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce