Annonce
Vejle

Efter flere fester med druk og lattergas: SSP har besøgt forældre til 13-årige

Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi igen ud til Bredballe for at splitte en gruppe unge mennesker ad. Arkivfoto: Michael Bager
SSP i Vejle har nu haft samtaler med flere forældre, efter unge ned til 13 år har festet med druk og lattergas. Det drejer sig om få, for generelt tackler unge i Vejle nedlukningen godt, fortæller SSP-leder.

Vejle: SSP har været i kontakt med flere af de unge, der mødes for at feste, drikke og sniffe lattergas i Bredballe.

Det drejer som en gruppe unge i alderen 13 til 18 år. Politiet har flere gange måtte splitte gruppen ad, da de unge brød forbuddet på forsamlinger på mere end 10 personer.

SSP-konsulenter har besøgt de yngste, der trods deres alder på 13 til 14 år deltog i festerne med druk og lattergas. Det fortæller leder af samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politiet (SSP) i Vejle, Helle Midtskov Bryna.

- De unge, som vi vurderer har en problematisk adfærd, har vi været på besøg hos for at tage en samtale med deres forældre. Vi har været på hjemmebesøg hos fire unge i alderen 13 til 14 år, siger Helle Midtskov Bryna.

Corona eller ej - det er normal praksis, at SSP besøger forældrene efter sådanne sager. Hvis SSP skønner, at der er behov for ekstra hjælp til familien og den unge, laver SSP en underretning til kommunens familieafdeling, fortæller Helle Midtskov Bryna.

Annonce

Ros til de unge

Siden corona-nedlukningen har SSP været mere til stede i bybilledet for at holde øje med de unge.

De unges fester i Bredballe er langt fra det generelle billede af, hvordan unge håndterer krisen, fortæller SSP-lederen.

- Vi skal tænke på, at det er alt muligt, som er taget fra dem. Skole og fritidsaktiviteter er lukket. Generelt holder de afstand, lytter til os og mødes i mindre grupper. Jeg synes, de klarer det rigtig flot situationen taget i betragtning. De unge fortjener faktisk ros, siger Helle Midtskov Bryna.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce