Annonce
Debat

Efter indslag om omskæring af drenge: Hvordan kan vold være legalt?

Ole Lund. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I TV 2 Nyhederne 17. november kunne man se et indslag om drengeomskæring, hvor de danske myndigheder nu har registreret over 200 skader på små drengebørn, hvilket har ført til stigende kritik fra myndighedernes side.

Afdelingslæge Torsten Lauritsen fra Rigshospitalet beskrev, hvordan disse lemlæstede drengebørn blev behandlet og hjulpet efter komplikationer ved rituel omskæring.

Nu er det så, en helt almindelig borger, som også er med i et politisk parti, tænker, hvordan vi i Danmark kan blive ved med at acceptere, at små drenge bliver lemlæstet og nogle endda i en sådan grad, at de får varige mén.

Ret beset burde det være fuldstændig ligegyldigt, hvilket parti man er medlem af, fordi alle burde sige nej til vold - også mod drengebørn.

DF går ind for at hjælpe disse børn ved af afskaffe retten til rituel omskæring for både jøder og muslimer, og egentligt kan det undre, at S og V fortsat støtter rituel omskæring af drengebørn.

Pigebørn er allerede beskyttet mod rituel omskæring af deres kønslæber, jf. straffelovens § 245a, men drengene har ingen rettigheder. Hvor er ligestillingen blevet af? Hvor er ligeret for loven blevet af?

Mette Frederiksen har tidligere henholdt sig til, at S støtter de rituelle handlinger hos jøderne, fordi jøder var forfulgt under anden verdenskrig.

Hvordan man overhovedet kan tænke på at drage de forfærdelige hændelser under anden verdenskrig i spil i forhold til at acceptere legemsbeskadigelse, må stå hen i det uvisse, men det burde ikke være god politik og slet ikke god etik og moral.

Hvordan det kan accepteres, at muslimske borgere også foretager rituelle omskæringer med lemlæstelse til følge, ja, det findes der slet ingen svar på. Hvorfor mon?

En ting er vi som helt almindelige borgere dog vidne til, og det er, at selvom Mette Frederiksen flere gange har udbasuneret, at hun er børnenes statsminister, må vi jo bare konstatere, at det ikke gælder for små drengebørn.

Det er og bliver vold at omskære og lemlæste de stakkels små drenge.

Mere end 30 små drenge må hvert år igennem yderligere traumer og komme under kniven hos erfarne kirurger for at rette op på de forfærdelige skader, de er pådraget af religiøse mænd.

Det burde ikke være sådan, at et retssamfund som Danmark på nogen måde anerkender vold, ej heller i religionens hellige navn.

Vi burde som samfund sige fra overfor sådanne voldshandlinger, uanset partifarve, fordi det på ingen måde er i orden at lemlæste små drenge og nogen med skader for livet, blot fordi det gøres i religionens hellige navn.


Det kunne være rart, at vi på tværs af partier blev enige om, at nu er grænsen nået.

Ole Lund


Det kunne være rart, at vi på tværs af partier blev enige om, at nu er grænsen nået.

Selvfølgelig skal drengebørn også beskyttes af loven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce