Annonce
Vejle

Efter konkurs i stort byggefirma: Kreditorer mister millioner af kroner

Nisgaard+Christoffersen A/S stod blandt andet bag opførelsen af Rosborg Gymnasium & HF's hal i 2016. Året efter begærede bestyrelsen virksomheden konkurs, og mandag sættes der punktum for konkursbehandlingen i skifteretten i Kolding. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Kreditorer, der havde omkring 40 millioner kroner til gode i boet efter Nisgaard+Christoffersen, får ikke deres krav dækket. Det ligger fast nu, hvor det sidste punktum sættes efter krakket i 2017.
Annonce

Vejle: Som ventet blev der ikke penge til kreditorerne i konkursboet efter entreprenørselskabet Nisgaard+Christoffersen, der engang var en af Vejle allerstørste byggevirksomheder.

Det fremgår af det udkast til den afsluttende skiftesamling, som kuratorerne har fremlagt forud for skiftesamlingen mandag 2. november.

Her er der ikke penge til de såkaldt simple kreditorer, som er kreditorer med krav efter at have leveret varer eller tjenesteydelser til det krakkede selskab, der kan spore sin historie i Vejle helt tilbage til 1882, og som blev begæret konkurs i april 2017.

Annonce

Aktiver i boet var pantsatte

Der var omkring 40 kreditorer i boet, som ifølge kuratorerne havde krav for omkring 40 millioner kroner.

Ifølge kuratorerne var der dog også gæld i Nisgaard+Christoffersen i størrelsesordenen 35-40 millioner kroner, og samtidig var de fleste af selskabets aktiver pantsat.

- Det ser man ofte i boer efter entreprenørselskaber. En anden årsag til, at der ikke var penge til kreditorerne, og det ser vi også ofte med  entreprenørselskaber, er, at virksomheden havde en del igangværende byggeprojekter. Når en ny entreprenør skal overtage et igangværende projekt, bliver det dyrere, og derfor holder bygherrerne deres betalinger tilbage, fortæller Henrik Steen Jensen, Holst Advokater.

Sammen med Christian Jul Madsen, Kromann Reumert, var han indsat som kurator.

Nisgaard+Christoffersen A/S

  • Nisgaard+Christoffersen blev begæret konkurs af selskabets bestyrelse den 7. april 2017.
  • Selskabet blev etableret i 1984, da byggefirmaerne Nisgaard & Co A/S og C. Christoffersen A/S fusionerede.
  • C. Christoffersen A/S blev grundlagt i 1882, mens Nisgaard & Co blev etableret i 1917.
  • Nisgaard+Christoffersen har været involveret i flere lokale byggerier i de senere år. Blandt andet en tilbygning til daginstitutionen Mælkevejen i 2014, sognehus i Jelling i 2015, ombygning af Hotel Cabinn i Vejle i 2015 til en entreprisesum på 35 millioner kroner og ombygning og tilbygning på Rødkilde Gymnasium i 2013-2014 til en entreprisesum på 24 millioner kroner.

Dermed bliver der ved den afsluttende skiftesamling kun dækning til lønkravene, som beløber sig til omkring 2,3 millioner kroner.

- Der bliver en dividende på 92,75 procent til lønkravene - det vil i runde tal sige to millioner og 125.000 kroner, fortæller Henrik Steen Jensen.

Annonce

Tre retssager gav tre mio.

Han tilføjer, at bobehandlingen har trukket ud, blandt andet fordi kuratorerne har måttet gennem flere voldgiftsager og tre retssager for at sikre penge til boet.

- Alle tre retssager endte med forlig, men vi fik da tre millioner kroner ind på den konto, så helt spildt var det ikke, siger Henrik Steen Jensen.

Der var omkring 30 ansatte i Nisgaard+Christoffersen A/S, da bestyrelsen i april 2017 smed håndklædet i ringen og indgav konkursbegæring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce