Annonce
Erhverv

Efter manglende lønkroner og sugardating-afsløring: Mistanke om kloakbrud lukker bageri

Brejning Bageri holder midlertidigt lukket på grund af mistanke om kloakbrud. Foto: Nicklas Ansbjerg Nielsen
Brejning Bageri har holdt lukket siden 16. november. Ifølge bageriet er årsagen mistanke om et kloakbrud.

Brejning: ”Midlertidigt lukket på grund af mistanke om kloakbrud”

Det er den melding, du mødes med, hvis du går forbi Brejning Bageri på Søndergade for at købe et rundstykke eller en kanelsnegl.

Brejning Bageri har nemlig siden 16. november holdt lukket. Det skyldes, ifølge bageriets facebookside og et opslag ved bageriets indgang, mistanke om et kloakbrud.

Annonce
Avisen kunne dagen inden lukningen fortælle, at manglende lønkroner og et dårligt arbejdsmiljø var årsag til, at de ansatte flygtede fra bageriet. Foto: Nicklas Ansbjerg Nielsen

Manglende løn og champagnepiger

Brejning Bageri har i løbet af de seneste uger været i Vejle Amts Folkeblads søgelys.

Avisen kunne fredag 15. november fortælle, at fire af bageriets ansatte var blevet sygemeldt, mens en anden havde opsagt sin stilling.

Årsagen var, ifølge dem selv, manglende og for sent udbetalte lønkroner og et dårligt arbejdsmiljø.

Avisen kunne senere samme dag fortælle, at Brejning Bageri deler cvr-nummer med "Danmarks nyeste og mest seriøse sugardatingside" Todayters, der har adresse i Aarhus.

På Todayers forside kan man se Kazim Bulduk, der i august fortalte avisen, at han var den nye ejer af bageriet, stå på en båd med to yngre kvinder, som er kendt for at have deltaget i realityprogrammet "Ex on the Beach", mens han ligeledes optræder i en reklamevideo, hvor han drikker champagne og kører limousine med de to samme kvinder.

Det var dagen efter, lørdag 16. november, at Brejning Bageri på sin facebookside oplyste, at bageriet var midlertidigt lukket på grund af et kloakbrud - og at mere information ville komme i forhold til genåbning.

I dag, ni dage senere, har der endnu ikke været yderligere information, og forklaringen om lukningen er stadig sat fast på bageriets indgang.

Avisen har mandag morgen forsøgt at få fat på Kazim Bulduk uden held.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce