Annonce
Vejle

Efter #Metoo: Vejle Kommune hyrer forsker til at undervise alle ledere i sexisme og seksuel chikane

#Metoo-bevægelsen, der kæmper for en ændret holdning til krænkelser, overgreb og sexisme. fik for alvor vind i sejlene i 2017. I Danmark har bevægelsen senest fået medvind i forbindelse med, at tv-vært Sofie Linde fortalte om sine oplevelser. Nu skal Vejle Kommunes ledere og tillidsrepræsentanter lære mere om begreberne og hvordan man bedst skaber et krænkelsesfrit arbejdsmiljø. Foto: LUCY NICHOLSON/Scanpix
Kommunens største arbejdsplads har kun få sager om krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed, lyder det fra Vejle Kommunes hr-chef
Annonce

Vejle: Samtlige ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Vejle Kommune skal på skolebænken for at lære om sexisme og seksuel chikane.

Det fortæller kommunens hr-chef Thrine Nørgaard.

- Vi havde i oktober et foredrag med forsker på Københavns Universitet Mille Mortensen for samtlige topledere i kommunen. Hun forsker i krænkelser og fortalte om dels forskellen på sexisme og seksuel chikane og dels om, hvordan vi bliver klogere på, hvordan vi identificerer og håndterer uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen i hverdagen, fortæller Thrine Nørgaard.

- Vi vil ikke acceptere sexisme eller uøsnket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, lyder det fra Thrine Nørgaard, hr-chef i Vejle Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Hun tilføjer, at foredraget, der afvikles virtuelt, gentages i denne måned for samtlige ledere i kommunens skoler, institutioner og afdelinger og igen i december for alle tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Annonce

Kommunens største arbejdsplads

Med mellem 9.500-10.000 ansatte er Vejle Kommune suverænt kommunens største arbejdsplads.

På koncernbasis udgør kvinder 78 procent af medarbejderstaben.

Kommunen ændrede sidste år sin nedskrevne personalepolitik for, hvordan man håndterer vold, trusler og krænkelser.

- Vi havde brug for at få adskilt vold og trusler, som er én ting, og krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed, som er en anden ting. Det skyldtes ikke konkrete sager, men fordi vi mente, at det var nødvendigt at få skilt de to begreber ad, siger Thrine Nørgaard.

Annonce

Striks linje

Thrine Nørgaard fortæller, at kommunen kører en striks linje overfor sexchikane på arbejdspladsen.

- Vi kalder det uønsket seksuel opmærksomhed og ikke sexchikane. Men uanset: Vi vil ikke acceptere sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Det ligger helt klart, siger Thrine Nørgaard.

Faggrupper der er mest udsatte for seksuel chikane

Social- og sundhedsassistenter.

Specialpædagoger.

Sygeplejersker.

Portører m.fl.

Farmakonomer og bioanalytikere.


Kilde: NOTAT: Fakta om arbejdsmiljø og helbred, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

Selvom Metoo-bevægelsen har gjort det mere acceptabelt at tale om og klage over krænkende episoder på arbejdspladsen, hører det ifølge Thrine Nørgaard til sjældenhederne, at Vejle Kommune oplever sager om krænkelser.


Vi kalder det uønsket seksuel opmærksomhed og ikke sexchikane. Men uanset: Vi vil ikke acceptere sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Det ligger helt klart

Thrine Nørgaard, hr-chef Vejle Kommune


- Jeg kan ikke sætte tal på, men det sker sjældent, at vi har en sag om uønsket seksuel opmærksomhed. Det hænger formentlig blandt andet sammen med, at mange af vores afdelinger er så kønsopdelte, som de er. Vi har jo afdelinger, der er næsten rene kvinde-afdelinger og andre der er næsten rene mande-afdelinger. Vi føler, at vi har en god kultur på arbejdspladsen og det bekræftes også af vores årlige trivselsmålinger, siger Thrine Nørgaard.

Faggrupper der er mindst udsatte for seksuel chikane

Bygge- og anlægsarbejdere.

Malere

Jord- og betonarbejdere.

Journalister.

Smede.

Kilde: NOTAT: Fakta om arbejdsmiljø og helbred, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

Hun understreger, at begge parter i en eventuel krænkelses-sag bliver hørt, når en klage om krænkende handlinger eller sprogbrug dukker op.

- Ét er, at en medarbejder kan føle sig krænket, men det er jo ikke ensbetydende med, at den, der har udført handlingen, har haft til hensigt at krænke. Enhver sag er individuel og kræver individuelle samtaler. Uanset om man har haft til hensigt at krænke eller ej, vil en typisk udgang på sådan en sag være, at man tager en snak med medarbejderen om, at vedkommende er nødt til at tænke over sin væremåde og sprogbrug. Men igen: Hver sag er individuel og sanktionen afhænger selvfølgelig af hændelsens grovhed, fortæller Thrine Nørgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce