Annonce
112

Efter mystisk dødsfald: Familien er overbevist om, at Iben blev dræbt

Denne dødsannonce er i dag indrykket i Vejle Amts Folkeblad.
Politiet siger, at det er langt fra færdigt med sagen om den 38-årige kvinde, der i december blev fundet død ved et sommerhus ved Vesterlund. Men familien er ikke i tvivl om, at Iben Salling Syrik blev dræbt.

Vesterlund: Iben Salling Syrik døde ikke af naturlige årsager.

Det mener hendes familie, der i dag, torsdag 9. januar, har indrykket en dødsannonce i Vejle Amts Folkeblad. I den skriver den, at hun er "ufrivilligt blevet frarøvet livet".

38-årige Iben Salling Syrik blev 9. december 2019 fundet død i sommerhusområdet Skovbrynet ved Vesterlund.

Siden har politiet meldt ud, at nogle forhold omkring dødsfaldet var mistænkelige. Senere har det foretaget flere efterforskningsmæssige tiltag for at nærme sig en opklaring af, hvad der skete forud.

Politiet har afhørt et hav af mennesker og vidt og bredt søgt efter vidner. Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup sagde i december, at der indtil videre var skrevet knap 800 rapporter. Han og hans kollegaer arbejder stadig på sagen og ved stadig ikke, hvad der præcist er sket.

Torsdag formiddag vil han ikke kommentere på, hvorfor Iben Salling Syriks pårørende skriver, som de gør i dødsannoncen.

- Jeg kan kan kun fortælle, at vi er langt fra at være færdige med sagen. Vi har stadig en del efterforskning foran os, siger Carsten Thostrup, som er leder af det lokale efterforskningscenter.

Familien bekræfter over for Vejle Amts Folkeblad, at deres klare overbevisning er, at Iben Salling Syrik blev dræbt. I øvrigt oplyser familien til avisen, at formuleringen i dødsannoncen er aftalt med politiet. Yderligere ønsker den ikke at fortælle i øjeblikket.

Iben Salling Syrik begraves lørdag 11. januar klokken 11 fra Thyregod Kirke.

Annonce

Vi er langt fra at være færdige med sagen. Vi har stadig en del efterforskning foran os.

Carsten Thostrup, vicepolitiinspektør

Dødsfaldet fandt sted ved sommerhuset på Skovbrynet lige vest for Vesterlund. Arkivfoto: Børge Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark For abonnenter

Smittede patienter fra OUH: Kirurgs hudlidelse kan have spoleret Henriks hofteoperation

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];