Annonce
Give

Efter ni år i bestyrelsen takker formanden af: Udviklingsråd skal have ny frontfigur

67-årige Keld Jensen driver både Riis Feriepark og Vejle City Camping med sin hustru Vivi Degn Jensen. Arkivfoto: Mette Mørk
Keld Jensen er efter ni år i bestyrelsen fortid i Give Udviklingsråd. Han glæder sig over, at det er lykkedes at skabe en fælles stemme for byens foreninger.

Give: Han har været med helt fra begyndelsen, men i denne uge er Keld Jensens engagement i Give Udviklingsråd stoppet.

Det står klart, efter foreningen onsdag aften holdt et årsmøde, der foregik virtuelt. Her valgte den afgående formand at takke af efter at have været en del af udviklingsrådet siden organisationens opstart i 2012.

- Jeg synes, det har været rigtig spændende, men nu synes jeg også, at tiden var kommet til, at lade andre komme til. De sidder mes store og spændende projekter den kommende tid, siger Keld Jensen.

Annonce

Ny formand vælges snart

Keld Jensen glæder sig over, at det med Give Udviklingsråd er lykkes at skabe én samlet stemme for byens foreninger, hvilket har gjort kontakten til Vejle Kommune mere effektiv.

- Det var virkelig en udfordring tidligere, hvor hver forening havde kontakt til kommunen, Nogle vil den ene vej og andre ville en anden vej, siger han.

Den nu tidligere formand sad i bestyrelsen udpeget af erhvervsforeningen. I stedet for ham blev murer og tømrermester Torben Bruun valgt ind. Også Jette Post og Jens Bork blev valgt til bestyrelsen på det virtuelle årsmøde.

Bestyrelsen holder efter planen konstituerende møde i begyndelsen af næste uge.


Jeg synes, det har været rigtig spændende, men nu synes jeg også, at tiden var kommet til, at lade andre komme til. De sidder mes store og spændende projekter den kommende tid.

Keld Jensen, afgående formand Give Udviklingsråd


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce