Annonce
Kultur

Efter Parasportens År i Vejle: Parasport er blevet mere synlig

Vejle Kommune markerer afslutningen på Parasportens År. PR-foto

Vejle: Tirsdag 3. december er FN's internationale handicapdag og dagen, hvor Vejle Kommune markerer afslutningen på Parasportens År.

- Vi takker af for et år, hvor parasporten i den grad er blevet mere synlig i Vejle Kommune - både som en mere integreret del af almenidrætten og i form af flere arrangementer og internationale stævner, siger formanden for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), i en pressemeddelelse.

Som markering vil man blandt andet fra 3. december kunne opleve fotoudstillingen "8 toward 12" af fotografen Bo Nymann, der har fulgt otte paraatleters vej mod de Paraolympiske Lege.

Herudover åbner pop-up udstillingen "Jeg kan - kan du?", hvor de lokale paraatleter Daniel Wagner og Thomas Wetche fortæller.

Samme dag læser digteren Caspar Eric op af sine digte.

Dagen slutter af med en samtale mellem digter Caspar Eric og paraatlet Daniel Wagner om deres professionelle karriere på trods af et handicap.

Afslutningen på Parasportens År finder sted i Spinderihallerne tirsdag 3. december fra klokken 16 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce