Annonce
Hedensted

Efter partiskifte: LA lokalforening hænger i en tynd tråd

De fem bestyrelsesmedlemmer fra Liberal Alliance Hedensted stillede i samlet trop op til kommunalvalget i november. Halvanden måned senere har tre af bestyrelsesmedlemmerne meldt sig ud af partiet. Privatfoto
Det er en amputeret bestyrelse, der sidder tilbage i LA Hedensted efter tre byrådskandidater og bestyrelsesmedlemmer i samlet flok har skiftet til Venstre. Den tilbageværende formand bakker - måske overraskende - fuldt op om eks-medlemmernes beslutning.

Hedensted: Kan man have en partiforening med kun to bestyrelsesmedlemmer og knap 40 medlemmer?

Det spørgsmål skal Liberal Alliances lokalforening i Hedensted nu til at overveje efter tre bestyrelsesmedlemmer i partiforeningen, Lars Bro, Annette Bolvig og Jens Ottosen i samlet trop 1. januar meldte sig ud af Liberal Alliance og ind i Venstre.

Tilbage i bestyrelsen er formand Troels Nysted Jensen og kasserer Kurt Vind. Det betyder i følge Troels Nysted, at den lokale partiforening meget vel kan hænge i en tynd tråd.

Annonce

- Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske, men det er klart, at det kræver nogle flere kræfter til bestyrelsen, hvis den skal fortsætte. Alternativet kunne være at slå foreningen sammen med partiforeningen i Horsens, lyder det fra Troels Nysted Jensen.

Troels Nysted fortsætter indtil videre som lokalformand for Liberal Alliance i Hedensted. Pressefoto

Han understreger, at en fælles partiforening med Liberal Alliance i Horsens ikke betyder, at Hedensted vil blive glemt.

- Som et lille parti har man bare brug for at samle de organisatoriske kræfter. Ny Borgerlige har f.eks. en fælles partiforening med Horsens og det fungerer, så vidt jeg ved, fint, lyder det fra Troels Nysted.

Han ved endnu ikke, hvad hans egen fremtid i politik skal være, men har ikke i sinde at forlade sin formandspost i LA i utide.

Lars Bro, Anette Bolvig og Jens Ottosens skifte til Venstre er i øvrigt sket med Troels Nysteds fulde opbakning. Han forklarer LAs manglende valg til byrådet i Hedensted med landstendenser, ikke manglende lokale resultater.

- LA har opnået meget den forgangne periode, og Lars Bros farvel er sket i samarbejde og koordination med mig. Vi har omtalt det som en fusion, mere end et partiskifte, for de liberale holdninger er de samme som altid, og vi tror på, at der kan gennemføres lige så meget, hvis ikke mere, liberal politik i Venstre, lyder det fra Troels Nysted.

Der er endnu ikke fastsat en dato for generalforsamling i Liberal Alliance Hedensted.

Annonce
Navne For abonnenter

Lægerne sagde, hun var for ung til at dø, men de kæmpede forgæves: Anja døde med sønnen Christian ved sin side

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

8. klasse møder Gert: 'Jeg kender flere, der er døde her, både af stoffer og alkohol, og det er noget, man ikke lige glemmer'

Hedensted For abonnenter

Flere investorer klar: Men sportel-visionen træder fortsat vande uden tidsplan

Vejle

Når turen kommer til Vejle: Sådan vil man løse parkeringsudfordringerne

Erhverv

Niels dropper sit 25-års jubilæum og lukker firmaet på grund af kronisk sygdom: Nu vil han cykle til Prag

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Kultur For abonnenter

Rockklubben har talt: To kvinder rendte med guldet i musikåret 2021

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Alarm 112 For abonnenter

Vejle i 70'erne: Kvinde mistede livet, da hun ramte skolebus med 45 elever

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejle

Opfordring til at droppe demonstrationer blev benzin på bålet: 'Nu vil vi tale endnu mere med pressen og sætte endnu flere skilte op'

VEJLE For abonnenter

Marc Oliver mistede sin fireårige datter, da hans kæreste rejste til udlandet og sendte ham en skæbnesvanger besked: Nu har han udgivet et album, hvor han synger om savnet af sin lille pige

KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Annonce