Annonce
Fredericia

Efter sagen om boliger på Skovhave-grunden: Nu vil Erritsø-borgere lave beboerforening

Fire borgere i Erritsø står bag idéen om at danne en beboerforening - deriblandt Steen Ravn og Pia og Carsten Gerdes Sørensen, som var involverede i sagen om Skovhave-projektet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En række borgere tager udvalgsformand Steen Wrist Ørts (S) på ordet og søger opbakning til at danne en beboerforening for borgere i Erritsø og Snoghøj.

Erritsø: En beboerforening for borgerne i Erritsø og Snoghøj er på vej. Ønsket fra de fire initiativtagere er, at der kan skabes en beboerforening, som kan stå stærkt fremover, når der er nye planer for området.

Ønsket om en beboerforening sker på baggrund af sagen om Skovhave-grunden, hvor der var planer om at bygge 141 boliger på dispensation. Efter protester fra en række borgere og et borgermøde besluttede politikerne i Fredericia Kommunes by- og planudvalg for nylig at afvise at give dispensation til at øge antallet af boliger fra 90 til 141.

I den proces er nogle af beboerne i Erritsø blevet opmærksomme på, at det måske kunne være en fordel fremadrettet at have en beboerforening til at varetage borgernes interesser. Det har man blandt andet i Skærbæk.

- Det er ikke Skovhave-projektet, der gør, vi skal have en beboerforening. Det er, hvis vi kommer i en situation som Skovhaven, er en beboerforening stærkere over for kommune og andre aktører. Vi syntes, det var så vigtigt, der blev råbt op. Nu er det lykkedes at sætte en stopklods indtil videre, fortæller Carsten Gerdes Sørensen og fortsætter:

- Vi føler, at hvis vi ikke mobiliserer os, så bliver det David mod Goliat, og vi fire kan ikke magte at gøre det her alene.

Annonce

Det er ikke Skovhave-projektet, der gør, vi skal have en beboerforening. Det er, hvis vi kommer i en situation som Skovhaven, så er en beboerforening stærkere overfor kommune og andre aktører. Vi syntes, det var så vigtigt, der blev råbt op.

Carsten Gerdes Sørensen

Steder uden grundejerforening

Carsten Gerdes Sørensen henviser til, at sammen med sin hustru Pia og naboparret Kirsten og Steen Ravn var de fire involverede i at få stoppet dispensationen til Skovhave-projektet.

Undervejs i forløbet blev de af formand for Fredericia Kommunes by- og planudvalg Steen Wrist Ørts (S) opfordret til at danne en beboerforening. Den opfordring har de nu taget op.

Derfor opfordrer de alle interesserede til at henvende sig, så der kan stables et møde på benene, og der kan blive dannet en beboerforening. Samtidig har de taget kontakt til grundejerforeningerne i området.

- Men der er mange steder, som ikke har en grundejerforening, fortæller han.

Carsten Gerdes Sørensen håber derfor, at der vil være opbakning til at lave en beboerforening, og interesserede vil melde sig til ham på mail: 1cbs@profibermail.dk, så der kan findes lokaler i den rette størrelse til mødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce