Annonce
Give

Efter salg til Stofa: Fællesantenne overfører millionbeløb til det lokale foreningsliv

Bestyrelsen i Give Fællesantenne har besluttet, og fået vedtaget på generalforsamlingen, at man donerer 1.5 millioner kroner til GISK og foreningslivet i forbindelse med salget af fællesantenneanlægget6 til Stofa- Foto: Jim Hoff
Den ganske lange saga om Give Fællesantenne og salget af samme har fundet sin afslutning. Pr. 1. januar 2022 overtager Stofa anlægget, og salget betyder, at bestyrelsen har besluttet af overføre cirka 1,5 millioner kroner til GISK og foreningslivet i Give.

GIVE: På Give Fællesantennes seneste generalforsamling blev det besluttet at videresende cirka 1.5 millioner kroner til foreningslivet i Give fra salget af fællesantenneanlægget til Stofa.

Bestyrelsen i fællesantennen har laver en fordelingsnøgle, der tilgodeser GISK, og dermed etableringen af det nye idrætscenter, med 75 procent af beløbet, mens det øvrige foreningsliv i Give by får glæde af de resterende 25 procent.

Det fortæller bestyrelsens næstformand, Amdi Petersen, og han kan også fortælle, at pengene vil blive frigjort 1. marts 2022.

Annonce

- Vi vil gerne understrege, at de her penge skal gå til eksempelvis udstyr og forskellige projekter i de forskellige foreninger. Vi giver ikke penge til kontingentnedsættelser. Hvis man som forening gerne vil komme i betragtning, skal man sende en mail til mig på amdi@stofanet.dk, og man kan roligt begynde at sende sin ansøgning nu. De første er faktisk allerede tikket ind, fortæller næstformanden.

Overskuddet kommer byen til gode

De førnævnte 75 procent, altså i runde tal 1.1, millioner kroner,  der er øremærket GISK og det nye idrætscenter, er naturligvis ikke en del af den pulje, som andre foreninger kan søge fra. Den pulje, der kan søges fra ligger i størrelsesordenen 375.000 kroner.

Hvis vi skulle være med i de nye udstykninger, der kommer nu ved golfbanen, mellem stadion og Skovparken og de nye kommunale udstykninger ved Vagtbanke, kunne vi simpelthen ikke have overlevet økonomisk

Amdi Petersen, næstformand Give Fællesantenne

For bestyrelsen i fællesantennen er det her en god måde at afvikle det overskydende beløb fra salget på, for det læner sig på alle fronter op af ordlyden i foreningens vedtægter.

- Har står det sort på hvidt nedfældet, at et eventuelt overskud skal gå til almene formål og dermed komme byen til gode, og med den fordelingsnøgle vi her har lavet, rammer vi jo lige midt i skiven, siger Amdi Petersen.

Annonce

Havde ikke overlevet økonomisk uden salg

Salget af fællesantenneanlægget kommer på et taktisk og økonomisk ret godt tidspunkt, for uden en overtagelse af Stofa, ville man kigge ind i en række store tunge økonomiske løft pga. af den rivende udvikling på bygge- og boligmarkedet i Give.

- Vi kan ikke følge med i den udvikling, der er. Hvis vi skulle være med i de nye udstykninger, der kommer nu ved golfbanen, mellem stadion og Skovparken og de nye kommunale udstykninger ved Vagtbanke, skulle vi give tilslutningen gratis, for det gør el-selskaberne, og det har vi ikke penge til. Der har Stofa sagt, at de godt vil. Vi kunne simpelthen ikke overleve økonomisk, hvis vi skulle gøre det samme, siger han.

Bare entreprisen med nye kabler til Milton-byggeriet ved golfbanen løber op i 800.000 kroner, så det er en dyr 'fornøjelse' at etablere den slags - og som lokal antenneforening hård kost, når elselskaberne gør det gratis.

- Jeg synes, vi er kommet godt ud af den her handel. Vi har gennem årene fået etableret en stærk fællesantenne, der ud over Give også leverer til Thyregod, Ejstrupholm og Brande.

Annonce

Rabatter over fem år

Købet betyder som et led i forhandlingerne mellem Stofa og fællesantennen, at folk kan se frem til en mindre regning de næste fem år, hvis de forbliver medlem af Stofa.

- Hvis folk både har tv- og internet, får de 50 kroners kontingentnedsættelse om måneden de næste fem år, siger næstformanden.

Han kan også oplyse, at Stofa har investeret seks millioner i fællesantenneanlægget for halvandet år siden, da det blev opgraderet til at kunne køre en gigabyte.

Det er også aftalt, at Stofa kommer til at køre foreningen videre som Give Fællesantenneforening i minimum fem år, også selv om Stofa er blevet en integreret del af Norlys, der er Danmarks største tele- og energikoncern.

- De første fem år efter overtagelsen bliver der oprettet et brugerråd. Det betyder, at lokale kunder fortsat får en lokal indgang, hvis man har spørgsmål eller lignende, fortæller Amdi Petersen.

Annonce
Egtved For abonnenter

'Vi føler os ført bag lyset': Styregruppe har meldt sin exit fra Tour de France-planlægning

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB får kæmpe bøde og går efter hybridgræs helt til kanten: Det er ikke småpenge, kommunen må finde ekstra til banen

VEJLE For abonnenter

Hun lukker sin forretning efter 40 år: Nu siger Betzy farvel til arbejdslivet

Hedensted

Er der for lidt plads i skraldespanden? Nu kan du også aflevere de her produkter på genbrugsstationen

Debat

Styregruppen for tryghed, ro og sikkerhed i Sandvad og omegn svarer på kritik i VAF: Vi kæmper ikke imod asylansøgere, men imod Udlændingestyrelsen

Hver fjerde landmand kan forsvinde: - Det vil være hul i hovedet for klimaet

Vejle

Stormvejret kan betyde oversvømmelser i Vejle: Sommerhusejere får særvarsel - det dige, der skulle sikre deres huse, er forsinket

Erhverv For abonnenter

Se video: Storbrand i Fredericia rammer hårdt i Vejle - 'Vi er sendt tilbage til start, men vi tager fat straks'

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Erhverv

Skat og politi besøgte syv virksomheder under razzia i Vejle: Seks af virksomhederne skal kigges efter i sømmene

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Børkop

Stort idrætscenter har ansat en centerleder, der er kender af det lokale foreningsliv og italienske vine

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's farvel til anfører kan mærkes: Derfor er VB tvunget til at reagere

Alarm 112

Stormens første ofre: En bokser er knockoutet og et væltet træ spærrer Hærvejen

Annonce