Annonce
Billund

Efter talrige henvendelser: Ketty Hjøllunds liste over ALS-ramte borgere vokser væsentligt inden møde med regionen

Ketty Hjøllund mistede sin mand til sygdommen ALS og kæmper fortsat aktivt for belyse de sundhedsmæssige konsekvenser, som Grindstedforureningen kan have haft for byens borgere. Arkivfoto: Martin Ravn
Torsdag mødes Ketty Hjøllund med Region Syddanmark for blandt andet at aflevere de oplysninger om borgere, der inden for de seneste år har fået konstateret ALS, som hun har indsamlet. Listen med navne er nu vokset med markant flere end de tre, der i sidste uge førte til, at regionen har genindkaldt forskergruppe.

Grindsted: I sidste uge blev Ketty Hjøllunds seneste private optælling startskuddet til, at Region Syddanmark besluttede på ny at samle en forskergruppe, der skal vurdere, hvorvidt der er en overrepræsentation af sygdommen ALS blandt mennesker, der bor eller har boet i Grindsted.

Først og fremmest skal gruppen validere, om de tre sygdomstilfælde, som Ketty Hjøllund har fået kendskab til og gjorde regionen opmærksom på via regionsrådspolitikerne Karsten Fogde og Villy Søvndahl (SF), rent faktisk er sygdommen ALS.

Ketty Hjøllund har i årevis været engageret i konsekvenserne af forureningen fra det tidligere Grindstedværket, som i årtier deponerede giftigt affald flere steder i Grindsted. På baggrund af en bekymring for, at kviksølvsforurening fra Grindstedværket kan være årsag til mange tilfælde af ALS, lavede hun for fire år siden det, hun betegnede som en husmorundersøgelse med navne på ti personer fra Grindsted, der havde fået diagnosticeret ALS.

Annonce

På det seneste er navnene på Ketty Hjøllunds liste blevet endnu flere - og det samme gælder bekymringerne på vegne af borgerne i Grindsted.

- Det er meget foruroligende, hvad jeg sidder og finder ud af nu her. Jeg kan næsten ikke sove for det, siger Ketty Hjøllund.

- Så sent som i aftes talte jeg med en, som har boet her i 20 år, der har fået ALS for et år siden, siger hun.

Længere liste

Det er sket over de seneste uger, at Ketty Hjøllunds liste over borgere, der er bosiddende eller har boet i Grindsted, og som har fået konstateret nervesygdommen ALS, er vokset væsentligt.

Det skyldes ikke mindst talrige henvendelser fra ALS-ramte og pårørende til personer med sygdommen, der har kontaktet hende i kølvandet af den store medieomtale, der har været, efter DR gravede frem, at to forskere anbefalede flere undersøgelser af ALS i Grindsted oven på sundhedsundersøgelsen.

- Jeg var på ferie i sidste uge og sidder nu med en masse telefonnumre, som jeg er ved at vende tilbage til. Det er selvfølgelig ikke alle, der kommer med på listen, men lige nu vil jeg mene, at der står fem-seks personer på, som inden for de seneste tre år har fået konstateret ALS, og som, jeg mener, er valide at have med, siger hun.

Med valid forklarer hun, at ikke alle, der har henvendt sig til hende, har boet lige længe i Billund Kommune.

- Nogle af dem, der har henvendt sig til mig, har kun boet kort tid i kommunen. Og jeg kan ikke vurdere, hvor længe man skal have boet i området, før man videnskabeligt kan tale om, at der kan være sammenhæng mellem sygdommen og forureningen, siger Ketty Hjøllund.

Annonce

En udstrakt hånd

Ikke desto mindre afleverer hun torsdag sin senest opdaterede liste til Region Syddanmark, som har inviteret hende til møde.

Efter Ketty Hjøllunds ønske sker det hjemme hos hende selv, og det glæder hende, at regionen har valgt at række ud til hende.

- Jeg synes, det er meget positivt og velvilligt, at de nu vil lytte og indgå i dialog om mine bekymringer og spørgsmål. For der er stadig mange ting, jeg ikke forstår omkring regionens håndtering, siger hun og nævner blandt andet sin undren over, hvorfor det fortsat er hende, der tilsyneladende skal stå for at finde nye oplysninger.

ALS er en sygdom, som angriber nerveceller, så patienterne bliver gradvist lammet og mister evnen til at trække vejret. Typisk dør personer tre år efter, at de har fået diagnosen.

Sagen kort

  1. Det var blandt andet på baggrund af Ketty Hjøllunds arbejde med at påvise mange tilfælde af sygdommen ALS i Grindsted, at Region Syddanmark i 2018 søsatte den første undersøgelse af Grindstedborgernes sundhed.
  2. Sundhedsundersøgelsen viste, at der ikke er overrepræsentation af sygdomme i Grindsted. To forskere var dog bekymrede over mange tilfælde af ALS i østbyen, men det blev ikke fremlagt over for hverken politikere eller offentligheden.
  3. Siden blev Ketty Hjøllund bekendt med tre nye tilfælde af ALS blandt personer, der bor eller har boet i Grindsted. Det har ført til, at regionen har besluttet på ny at samle en forskergruppe for at undersøge sagen nærmere.
  4. Ketty Hjøllund vil gerne understrege, at hun elsker at bo i Grindsted. Hendes formål er ikke at sværte byen til, men at få undersøgt en bekymring for sundheden og at få ryddet op efter den massive forurening, der i Grindsted.
  5. Grindstedværket blev startet i 1924. Frem til 1970'erne blev der udledt giftigt affald og kemikalier i naturen og vandmiljøet. I Grindsted betyder forureningen, at man i store dele af byen ikke bør vande haven med vand fra egen boring, og der strømmer kilovis af giftige stoffer ud i åen.
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Løvkvist: Nu går Mette Frederiksen benhårdt efter at klæde  Ellemann af inden valget

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce