Annonce
Børkop

Efter tre uger uden brød - tirsdag åbner bageri igen

De to bagere, der skal sørge for brød og kager til Brejning, er Signe Sif Hermansen Sørensen og Jan Larsen. Foto: Mette Mørk

Brejning: Inde i bageriet er de to bagere i fuld gang med at lave Sommerstykker.

- Vi skal lige have gennembanket dejen, siger Jan Larsen, der er bager.

Han og hustruen Bettina er klar til at åbne Brejning Bageri, der har været lukket i tre uger, siden de overtog bageriet.

- Det har trukket tænder ud at nå at blive klar. Men vi har nået det, og nu er vi klar til åbningen, siger Bettina Larsen.

- Ja, og det var godt, at vi valgte en uge mere til at gøre klar. Vi havde regnet med to uger, men det kunne vi ikke nå, og det var godt det samme. Vi ville have været halvfærdige, hvis vi havde åbnet for en uge siden. Nu er vi færdige og klar. Det er dejligt, siger Jan Larsen.

En af de ting, der har taget længere tid en planlagt, er installeringen af en ny ovn.

- Den kan fryse, køle, bage og så videre. Den giver bagerne den fordel, at de kan vente med at møde til klokken fire i stedet for to. Og samtidig betyder det, at vi bedre kan langtidshæve, hvilket også hæver brødets kvalitet, forklarer Bettina Larsen.

Annonce

Rugbrød skal stadig hitte

Ægteparret har købt bageriet af de to tidligere bagere, der valgte at stoppe, da den ene af bagerne ikke længere kunne tåle mel.

- Det er gået rigtigt stærkt fra tanke om at købe til nu, hvor vi er klar til åbningen, så vi har haft en sommer, hvor alt er nyt for os. Altså selvfølgelig minus bage brød og kager. Det kan Jan, og det er han er ret god til, siger Betina.

Brejning Bageri beholder sit navn, og mange af de brød og kager, man kunne købe før, kan man også købe nu. Plus nogle nye ting. Og en enkelt varegruppe er lidt mere slagnummer end det andet.

- Rugbrød var slagnummer hos den forrige bager, og det bliver det også hos os. Borgerne i Brejning kan rigtigt godt lide gode bager-rugbrød, og dem kan de selvfølgelig stadigvæk købe. Der er da også stor forskel på maskinrugbrød og bagerrugbrød. Forskellen skal kunne smages, og det kan den, siger Jan Larsen.

Åbner med tilbud

Tirsdag den 24. juli klokken 06.30 åbner bageriet så igen.

- Vi åbner med en masse forskellige tilbud på brød og kager. Det er en jo en festlig stund, og vi håber, at kunderne ikke helt har glemt bageriet i de tre uger, vi har haft lukket. Nu er vi klar, siger Bettina Larsen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Vejle

Så gik den ikke længere: Vandet løber ud i gaderne

Annonce