Annonce
Vejle

Efter voldsom ballade: Kommunen skal have ny seniorchef

Helle Brinch skal ikke længere være seniorchef i Vejle Kommune. Privatfoto
Efter fem års ansættelse stopper Vejle Kommunes seniorchef Helle Brinch. Det sker efter "gensidig aftale" mellem Vejle Kommune og seniorchefen selv, lyder det fra velfærdsdirektør Anne Mette Lund.

Vejle: Seniorchef Helle Brinch er ikke længere ansat ved Vejle Kommune.

Det blev byrådets økonomiudvalg oplyst om mandag eftermiddag, ligesom velfærdsdirektør Anne Mette Lund sendte en mail ud til ledelsen på seniorområdet mandag, hvor hun kortfattet skrev: "Helle Brinch fratræder efter gensidig aftale sin stilling som seniorchef ved Vejle Kommune. Vejle Kommune og Helle Brinch takker for samarbejdet."

Formand i seniorudvalget, Kenneth Fredslund Petersen, fortæller, at seniorchefens afgang kommer som en overraskelse for ham.

Annonce

- Det er ikke mit indryk, at nogen i økonomiudvalget vidste noget om det før i går, og vi blev ikke oplyst om andet, end at hun havde været sygemeldt i en periode, og at der nu er blevet en gensidig aftale, fortæller Kenneth Fredslund Petersen

Personaleflugt afsløret

Han har derfor ikke noget bud på baggrunden for, at Helle Brinch ikke længere står i spidsen for seniorområdet i Vejle Kommune.

Området afventer i øjeblikket en såkaldt BDO-redegørelse, som skulle være på trapperne 27. maj.

Den eksterne redegørelse fra revisionsfirmaet blev igangsat i kølvandet på en række uheldige sager i kommunens ældrepleje omhandlende blandt andet personaleflugt fra hjemmeplejens største distrikt, Distrikt Vest 2, og Højagercenteret i Jelling, hvor personalet pegede på dårlig ledelse som én af hovedårsagerne til, at de rejste.

Annonce

Sms afslørede sort liste

I forlængelse af sagen fra Distrikt Vest 2, hvor distriktslederen efterfølgende blev opsagt, ønskede den tidligere medarbejder Hadas Hadush at vende tilbage og hjælpe med at skabe stabilitet i distriktet igen. Hun fik efter en positiv jobsamtale en sms-besked fra den nye leder om, at hun ikke var ønsket i distriktet, fordi hun havde udtalt sig negativt i Vejle Amts Folkeblad.


Vi har blot fået at vide, at Helle Brinch er fratrådt efter gensidig overenskomst og har været sygemeldt i længere tid. Men jeg undrer mig da over timingen.

Martin Sikær (S)


Denne sms ønskede ingen i seniorledelsen efterfølgende at tage ansvaret for. Allerede på det tidspunkt udtalte den socialdemokratiske gruppeformand og borgmester kandidat, Martin Sikær:

- Har distriktslederen handlet på egen hånd, må vi indlede en afskedigelsesproces omkring hende. Peger det højere op i systemet, må vi drage konsekvensen her.

Er det det, vi ser resultatet af her?

- Vi har blot fået at vide, at Helle Brinch er fratrådt efter gensidig overenskomst og har været sygemeldt i længere tid. Men jeg undrer mig da over timingen - kun 14 dage før økonomiudvalget skal se resultatet af undersøgelsen af seniorområdet, siger Martin Sikær.

Annonce

Martin Sikær (S): Riv plastret af

Han har noteret sig, at Helle Brinch har været sygemeldt gennem længere tid. Det har han følgende kommentar til:

- Man skal ikke blive syg af at arbejde i Vejle Kommune. Derfor kan det være bedre, at rive plastret af hurtigere. Der findes jo stort set ikke en fodboldtræner, der ikke har prøvet at blive fyret, fordi resultaterne udeblev. Og de kommer videre - det kommer en chef også. Derfor kan en fyring virke brutal, men måske være mere menneskelig, siger Martin Sikær, der understreger, at han jo kun kan forholde sig til, at seniorchefen siger farvel efter gensidig aftale.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) har ikke kommentarer ud over den orientering, der blev udsendt mandag. Men akkurat som kommunal direktør Niels Ågesen vil han gerne takke Helle Brinch for indsatsen under det seneste års corona-epidemi.

- Hun har været en fast støtte i hele forløbet, lyder det fra borgmesteren, med tilslutning fra kommunaldirektøren.

Velfærdsdirektør Anne Mette Lund ønsker ikke at kommentere seniorchefens fratrædelse.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Vejle

12.000 husstande stod uden vand, og sygehuset blev også ramt: Sådan sikrer man vand til patienter og personale, hvis alt går galt

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce