Annonce
Trekantområdet

Efterladte køretøjer ved illegal cigaretfabrik er blevet smadret og bestjålet: Karl er forarget over, at statskassen ikke fik penge for dem

Rundt om de staldbygninger, der indtil marts i år husede en stor, illegal cigaretproduktion, står en række køretøjer. De kunne have været solgt med fortjeneste, mener Karl Schmidt Christensen. Han er forarget over, at de har fået lov at blive stående på grunden, hvor de har været udsat for hærværk og vejrets hærgen. Foto: Jonas Kollerup
En lastbil, sættevogne og varebiler ved efterladt og illegal cigaretfabrik nær Vamdrup kunne have været solgt og have tjent penge til statskassen, mener forarget borger. Politiet vil ikke kommentere på sagen, men afviser indirekte kritikken.

Kolding: - Jeg er forarget over, at de ligefrem lader tingene stå og gå i fordærv. Man kunne da have fået lidt ud af det, men i stedet står det bare og bliver ødelagt. Få dog værdien solgt på en auktion.

Sådan lød det i slutningen af november fra vognmand Karl Schmidt Christensen fra Vojens. Siden politiet i marts slog kløerne i en ulovlig produktion af flere millioner cigaretter øst for Vamdrup, har han fulgt sagen med stor nysgerrighed.

I oktober stadfæstede landsretten dommen til den første af de i alt 14 sigtede østeuropæiske mænd i sagen. Han blev idømt fire års fængsel og en bøde på 71 millioner kroner, der svarede til den afgift, den danske statskasse var gået glip af.

Annonce

Det enorme pengebeløb er dog næppe noget, statskassen får at se, vurderer Karl Schmidt Christensen. Så derfor burde man gøre alt, der kan gøres, for at få samlet værdigenstande sammen på landejendommen og få det solgt på auktion, mener han.

En lastbil af mærket DAF holder fortsat ved ejendommen, hvor den siden politiets aktion i marts blandt andet har fået smadret forruden. Foto: Jonas Kollerup

Ifølge ham står der flere biler og en relativt ny DAF-lastbil med en stor sættevogn, og "det er ikke billigt da", som Karl selv betegner det.

JydskeVestkysten har været forbi grunden, ejendommen ligger på og kan konstatere, at der i gårdspladsen står en hvid bil af mærket Audi uden nummerplader på, som har selskab af en hvid sættevogn.

Bilen har dog ifølge Karl ikke tidligere stået der, men det gjorde to varebiler.

Ifølge Karl Schmidt Christensen har der holdt varebiler i indkørslen til ejendommen, men de er altså væk nu. Det kan dog være de samme, som nu holder bag ejendommen, vurderer han. Til gengæld holdt der ikke tidligere en Audi. Foto: Jonas Kollerup

Går man om på den anden side af grunden, møder man føromtalte lastbil med en knust forrude, snitsår i presenningen på den hvide sættevogn, den er spændt foran. Til højre holder øjensynligt de to varebiler, Karl omtalte, som er af mærkerne VW og Peugeot. De har fået knust ruder og rykket en skydedør af, ligesom der var stjålet inventar fra midterpanelet.

Og til venstre for lastbilen står en separat sættervogn, som indeholder store mængder pap.

Der står tre sættervogne på adressen øst for Vamdrup. Den røde sættervogn indeholder ifølge Karl Schmidt store mængder papemballage. Foto: Jonas Kollerup

- Den slags er heller ikke billigt i dag, konkluderer han.

- Hvorfor er Told og Skat så ligeglade med at få penge hjem på det her? Det fatter jeg bare ikke, siger han.

Skal, skal ikke?

Det kan Morten Vegger, vicepolitiinspektør hos Særlig Efterforskning Vest, der hører under Østjyllands Politi, måske svare på.

Det var nemlig hans enhed, der i marts rykkede ud og fik anholdt de involverede i sagen samt beslaglagt omkring 11 millioner cigaretter, produktionsudstyr og flere ton råtobak.

Han afviser at kommentere på den konkrete sag fra Vamdrup-egnen, da den stadig er uafsluttet ved retten. Derfor vil han heller ikke direkte forholde sig til, hvorfor eksempelvis en hel lastbil og to varebiler, der må antages at repræsentere en vis værdi, har fået lov til at stå på ejendommen, hvor de er blevet udsat for vandalisme.

Men han vil gerne forklare, hvordan politiet generelt arbejder med at vurdere, hvilke genstande der beslaglægges med henblik på konfiskation, og hvorfor noget efterlades på stedet.

Og det handler om noget så simpelt som anslåede indtægter kontra udgifter.

- Generelt foretager vi altid et skøn, når vi beslaglægger genstande, og vi har altid for øje at prøve at inddrive værdier, som kan bruges til at dække det offentliges krav mod nogle gerningsmænd, eller som kan bruges til at betale sagens omkostninger, siger Morten Vegger.

Billeder fra arealerne uden om den illegale cigaretfabrik på Vamdrupvej. Foto: Jonas Kollerup

Skønnet baseres på genstandens anslåede værdi, og om den kan konfiskeres ved retten. Først når det er endeligt konfiskeret, kan genstanden nemlig komme på auktion.

- Og vi har været inde på stedet (ved Vamdrup, red.) for at foretage et skøn af, hvad der repræsenterer en værdi, som, vi mener, kan give et provenu ved en konfiskation og bort-auktionering. Det er så tæt på, jeg kan komme i sagen her, siger Morten Vegger.

Et andet aspekt af vurderingen er også, om det kan betale sig at tage genstanden med, når man tager højde for fragtomkostninger og udgifter til en opbevaringsplads.

- Der kan nemlig godt være et misforhold mellem at bruge statens penge på at have ting opmagasineret i halve eller hele år. Skal man pålægge statskassen den udgift, eller er det bedre at lade tingene stå, spørger vicepolitiinspektøren retorisk.

- Og borgeren spørger jo lidt kritisk, om det er velovervejet, det der er foregået, men jeg tror bare, jeg vil sige, at man som udgangspunkt må have tillid til, at vi udfører vores arbejde og sikrer statskassen så mange penge som overhovedet muligt, når vi kan komme afsted med det, slutter Morten Vegger.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Jelling

Børnefamilierne strømmer til: Nu er der ventelister til alle byens institutioner

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Annonce