Annonce
112

Efterlysning: Hjælp politiet med at opklare Telia-røveri

Sydøstjyllands Politi har brug for hjælp til at opklare røveriet mod Telia-butikken i Danmarksgade.
Politiet har udsendt billeder af de fire mænd, som begik røveri mod Telia-butikken i Danmarksgade 27. december.
Annonce

Fredericia: Fire mænd blev fanget på kamera, da de fredag 27. december begik røveri mod Telia-butikken i Danmarksgade 4 i Fredericia.

Røveriet, hvor de bagbandt ekspedienterne og stjal telefoner, har siden været under efterforskning, og nu har politiet frigivet billeder af de fire mænd. Røveriet foregik i tidsrummet mellem klokken 17 og 17.30.

- Det er vores håb, at der sidder borgere med oplysninger, som vi kan bruge i vores videre efterforskning, udtaler vicepolitiinspektør Frede Nissen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse

- Blandt andet kunne vi godt tænke os at tale med den kunde, som indfandt sig i Telia-butikken kl. 17.26, og som under røveriet blev "vist ud" af gerningsmændene. Vi vil også gerne tale med borgere, der f.eks. kan have set de fire gerningsmænd komme kørende i en bil eller komme gående med den kasse, som de forsvandt med tyvekosterne i, eller som har andre oplysninger i sagen. Ved I noget, så kontakt os endelig via 114, lyder det.

I pressemeddelelsen står der desuden at de fire mænd, formentlig udlændinge, henvendte sig omkring 17.20 i Telia-butikken i Danmarksgade 4 i Fredericia. Med trusler og med vold begik de røveriet, og to af butikkens ekspedienter blev bundet og holdt fast.

- Røverne har ikke synligt vist våben under røveriet. De fire mænd talte gebrokken engelsk, og internt talte de også et andet uidentificeret sprog med hinanden. Gerningsmændenes udbytte var primært flere mobiltelefoner af de nyeste modeller inden for iPhone og Samsung og et Apple Watch. De puttede de stjålne effekter i en sort/hvid rygsæk, i plastikposer og i en større (ca. 30x80 cm) papkasse med påskriften "ARRIS", står der i pressemeddelelsen.

- Af efterforskningsmæssige grunde valgte Sydøstjyllands Politi ikke at efterlyse gerningsmændene lige efter røveriet. Efterforskningen er nu nået så langt, at Sydøstjyllands Politi kan anmode offentligheden om hjælp. Har du oplysninger i sagen, som kan hjælpe Sydøstjyllands Politi nærmere en opklaring, så kontakt os via 114. Mange tak for hjælpen på forhånd, skriver politiet.

De fire mænd flygtede til fods fra Danmarksgade 4 mod Vester Voldgade i Fredericia, oplyser politiet, som giver følgende signalement af gerningsmændene:

Gerningsmand A

Gerningsmand A.

En mand på ca. 25-30 år, som er slank af bygning og ca. 175 cm høj. Han var iført en blålig jakke med skrålukning, mørke bukser og en mørk/sort strikhue med lyse striber på tværs. Manden var ikke maskeret.

Gerningsmand B

Gerningsmand B.

En mand på ca. 25-35 år, som er almindelig af bygning og 170-175 cm høj. Han var iført en mørk kasket og en mørk jakke, og han var maskeret.

Gerningsmand C

Gerningsmand C.

En mand på ca. 30 år, der er almindelig af bygning og ca. 175-180 cm høj. Han havde mørkt fuldskæg og var iført en sort/mørk stor jakke med lys hættetrøje under. Herudover havde han lyse cowboybukser på, der var flossede ved knæ/lår og mørke sko med lyse bunde. Manden var ikke maskeret.

Gerningsmand D

Gerningsmand D.

En mand på ca. 30-35 år, der er almindelig af bygning og ca. 175-180 cm høj. Han havde mørkt kort fuldskæg, og han var iført en mørk hættetrøje og en mørk kasket, sorte joggingbukser med et hvidt Nike-logo og sportsko med et hvidt Nike-logo. Manden var ikke maskeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce