Annonce
Vejle

Efterskoleelever sendt hjem: 20 elever og ansatte smittet med corona

Grejsdalens Efterskole er ramt af et coronaudbrud. Arkivfoto
Eleverne på Grejsdalens Efterskole nåede kun at være på skolen i få dage, før de måtte sendes hjem igen. Hurtigtest fangede ikke de smittede.

Grejsdalen: Grejsdalens Efterskole er hårdt ramt af corona.

Efterskolen med 84 elever har i øjeblikket omkring 20 elever og ansatte, som er blevet smittet med corona.

Det fortæller lærer på Grejsdalens Efterskole Bjarne Skinhøj, der udtaler sig på skolens vegne.

Annonce

- Det er voldsomt ærgerligt, at vi også skal rammes. Nu gik vi lige og var så glade for at være en af de få efterskoler, som ikke har været ramt af corona-smitte, siger han.

Alle blev frikendt i første runde

Han forklarer, at alle mødte op med en negativ hurtigtest, da de mødte ind på skolen i forrige uge.

Nogle dage efter begyndte nogle på skolen at udvise symptomer. Derfor valgte efterskolen at bede alle om at få taget en ny hurtigtest. Testene fandt dog ingen smittede.

Samme dag som hurtigtesten valgte efterskolen med vejledning fra myndighedernes corona-hotline at henvise alle til PCR-test. Nu viste det sig pludselig, at omkring fem var smittet

Med kort varsel sendte efterskolen eleverne hjem.

- Hurtigtesten viste sig var at være helt værdiløs i vores tilfælde. Da smitten var spredt på kryds og tværs, tog vi konsekvensen og fik fat i alles forældre, og vi lukkede skolen ned og begyndte på online-undervisning igen, siger Bjarne Skinhøj.

Smitten på skolen voksede efter de første smittetilfælde. Omkring 20 elever og ansatte er i øjeblikket smittet. Kun de elever, der har bopæl i udlandet eller ikke har haft mulighed for at tage hjem, er tilbage på skolen. Mange befinder sig derudover i karantæne.

- Det har været lidt af et kaos. Men eleverne har taget det rigtig godt og prøver at få det bedste ud af det. Både lærere og elever er heldigvis godt klædt på til onlineundervisning, siger Bjarne Skinhøj.


Det har været lidt af et kaos. Men eleverne har taget det rigtig godt og prøver at få det bedste ud af det.

Bjarne Skinhøj


Annonce

Det gik stærkt

Bjarne Skinhøj forklarer, at Grejsdalens Efterskole havde gjort alt for at holde skolen ren og undgå smitte.

- Både elever og personale har været rigtig gode til at gøre sig umage med at overholde forholdsregler af alle slags. Der er blevet gjort rent og sprittet af i en grad, så lugten af sprit har siddet i næsen fra morgen til aften. Men det er godt nok en aggressiv størrelse, den virus, når den først får fat i nogle få, siger han.

Han håber på, at eleverne kan vende tilbage til efterskolelivet efter påske.

- Vi håber, at vi kan være mere udenfor. Vi er så heldige, at vi ligger i en dal, så der er læ, og vi kan derfor trække undervisning og meget andet ud i det fri, siger Bjarne Skinhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Annonce