Annonce
112

Egtved-borgere: Hold øje med en mand i en sort Passat

Arkivfoto

Egtved: Torsdag henvendte en bekymret mor fra Egtved sig via Facebook indirekte til en mand, der tilsyneladende kører rundt i byen i en sort Passat og henvender sig til mindreårige piger.

Manden havde, ifølge kvinden, forsøgt at få hendes datter i tale omkring klokken 15.

"Jeg vil gerne kende dine hensigter med dette. Hvis det er fordi, du er ude på at finde en kæreste, så kan jeg oplyse dig om, at det er den forkerte indgangsvinkel, du har til det. Tro mig, vi er ekstra opmærksomme på dig nu," lød advarslen fra kvinden.

Og i kommentarsporet kunne man efterfølgende læse, at mange andre borgere har haft lignende oplevelser med en mand i en sort bil, som holder øje med piger og henvendte sig til dem.

Hos politiet fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt, at man ikke har modtaget anmeldelser om episoden.

- Men vi hører meget gerne om det, for det er noget vi tager meget alvorligt, siger Mikkel Ross og opfordrer derfor til, at man melder det til politiet, hvis man oplever flere episoder af lignende karakter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce