Annonce
Egtved

Egtved Slagtehus får indskærpelse for manglende kontrol med hestepas ved slagtning

Sidste år kunne ægteparret Bettina og Aksel Grosen fejre 20 års jubilæum i Egtved Slagtehus. Arkivfoto: Mette Mørk.
Slagteriets kontrol med ægtheden af hestepas har ikke været god nok, mener Fødevarestyrelsen, der giver en indskærpelse, da det kan være til fare for dem, der spiser kødet.
Annonce

Egtved: Fødevarestyrelsen har givet Egtved Slagtehus en indskærpelse for ikke at opdage snyd med hestepas ved slagtning og en indskærpelse på egenkontrollen for ikke at have en decideret risikoanalyse, som ellers er et krav.

Fødevarestyrelsen var på besøg hos Egtved Slagtehus 26. maj som en del af en større aktion i hele landet, hvor flere slagterier fik store bøder. Lige så grelt stod det ikke til hos Egtved Slagtehus, der fik indskærpelser, men ikke bøder, ifølge Fødevarestyrelsens rejseholds souschef, Anette Løvenkjær-Pearson.

- Vi har givet Egtved Slagtehus en indskærpelse på egenkontrollen for ikke at have styr på risikoanalysen, siger hun.

Risikoanalysen er en gennemgang af en virksomheds risici og en plan for, hvad virksomheden kan gøre for at undgå, at kunder bliver syge af maden.

Annonce

Fiflet med tal

Desuden mener Fødevarestyrelsen, at der er blevet fiflet med nogle tal i et hestepas, og at slagteriet burde have opdaget det.

- De (Egtved Slagtehus red.) har fået en indskærpelse for manglende sporbarhed, fordi der var tvivl om, hvor en bestemt hest kom fra. De henviser til regler om hestepas, men kontrollerer ikke selv passene, mener souschefen.

Rundt om Egtved Slagtehus

Ægteparret Aksel og Bettina Grosen havde sidste år 20 års jubilæum med Egtved Slagtehus.

For to år siden udvidede parret med et pølsemageri, hvor en pølsemager blev ansat.

Egtved Slagtehus består både af slagteriet og en slagterbutik.

Den pågældende hest var blevet slagtet 23. november 2018, og det blev derfor vurderet, at hestekødet nu var blevet spist, og derfor ikke gav mulighed for at undersøge det yderligere. Derfor blev det også kun til en indskærpelse og ikke en bøde til slagteriet.


Det er vores vurdering, at der er blevet svindlet med passet.

Anette Løvenkjær-Pearson


- Det er vores vurdering, at der er blevet svindlet med passet. Det ser ud som om, der er blevet fiflet med det. Nogle har tilføjet nogle tal, og fjernet nogle tal og kopieret nogle andre ind, siger Anette Løvenkjær-Pearson.

Annonce

51 heste gennemgået

Ved Fødevarestyrelsens besøg blev slagtninger på 51 heste i 2019 og 2020 grundigt gransket og efter indskærpelsen skal Fødevarestyrelsen komme på nye, uanmeldte besøg.

- Efter de nye regler skal vi komme på kontrolbesøg to gange i de følgende seks måneder, som planlægges efter, hvad vi synes er hensigtsmæssigt, siger souschefen og påpeger, at virksomheden nu er blevet undervist i, hvordan denne type indskærpelser kan undgås fremover.

- Vi har grundigt vejledt dem i, hvordan man opdager svindel med hestepas, siger Anette Løvenkjær-Pearson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce