Annonce
Egtved

Egtvedpigens øl er den tidligste øl fundet på dansk grund

Det er i denne barkspand, at der blev fundet rester af øl i bunden, da de gravede Egtvedpigen op. Foto: Nationalmuseet
Tilbage i 2014 blev Bryggeriet Skands sat på opgaven med at genskabe Egtvedpigens øl af Nationalmuseet. Det var den øl, der stammer fra længst tilbage i tiden, som er fundet på dansk grund.

Egtved: Mange øl-elskere kender sikkert øllen i forvejen. Egtvedpigens øl.

Hos Egtvedpigen var der en barkspand i bunden af kisten. I den var det et brunt bundfald, som lignede rester af øl. Et fantastisk fund for historiske forskere, da øllen stammer fra 1370 før Kristi fødsel. Og som dermed er den øl, der daterer sig længst tilbage i tiden, som er fundet på dansk grund.

Særtillæg om Egtvedpigen

Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten har netop udgivet særtillægget "De fandt hende for 100 år siden". Her hylder vi, at det er 100 år siden, at man ved Egtved Holt fandt Egtvedpigen i en egekiste.

Denne artikel er en del af tillægget.

Analytikere blev sat på opgaven til at finde ud af, hvad bundfaldet er lavet af. Her fandt man rester af hvede, porse, lindepollen, der stammer fra honning, og tyttebær eller tranebær. De to bær kan være svære at skille fra hinanden efter 3000 år.

Da indholdet var blevet nærmere bestemt, satte Nationalmuseet Bryggeriet Skands, der er et mikrobryggeri med base i Brøndby, på opgaven. Det er Morten og Birthe Skands, der står bag mikrobryggeriet, og Birthe Skands har tidligere været udviklingschef for Carlsberg og virkede som en oplagt kandidat, mens der på dette tidspunkt heller ikke var nær så mange mikrobryggerier, som vi ser i dag.

Annonce

Så præcis som muligt

Tilbage ved øllen, så prøvede Skands at gengive den så præcist som muligt. Det er svært, fordi man ikke nærmere kan bestemme, hvor meget der er deri af hver del.


Vi har forsøgt at ramme meget tæt på, hvordan den så ud dengang. Men samtidig skal øllen også smage godt den dag i dag, ligesom den nok har gjort i sin tid.

Ernst Kristensen


- Vi har forsøgt at ramme meget tæt på, hvordan den så ud dengang. Men samtidig skal øllen også smage godt den dag i dag, ligesom den nok har gjort i sin tid. Så det er en spørgsmål om at finde den rette balance i øllen, siger Ernst Kristensen, der nu er indehaver af Bryggeriet Skands og fortsætter:

- I mange øl i dag er der humle i - af blandt andet konserveringsgrunde, samt at det giver bitterhed, men i datidens Danmark brugte man porse, som var det, man havde til rådighed her. I øllen er der ikke meget porse, som også gør, at øllen har en lav bitterhed.

Mere præcist har øllen en bitterhed på 15 IBU, som er cirka halvdelen af det, som en almindelig pilsner er på.

Dengang bryggede man desuden kun hvedeøl. Tyttebær er kommet i fremfor tranebær, og det giver en tydelig smag af frugt, mens lindepollen fra honningen giver en sødme i øllen.

Dernæst er der også kulsyre i denne øl, men det var ikke var en ting, som man havde mulighed for i bronzealderen.

- Det er detaljer i øllets kvalitet, vi prøver at forbedre en smule. Den skal være bedre i dag end dengang for, at den også kan sælges, siger Ernst Kristensen.

Om det at have været med til at brygge øllen er Ernst Kristensen også meget begejstret.

- Nationalmuseet kom med ingredienserne til os, så det var egentlig rimelig nemt at gå til. Men det har været over flere forsøg for at få øllen god også. Det er meget spændende at være med til at gengive en øl af arkæologiske fund, og at resterne er blevet så godt præserveret, er en gave for os som ølelskere, siger Ernst Kristensen.

Annonce

-- Læs hele tillægget her --

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce