Annonce
Vejle

Einar blev til Lili: Verdenskendt vejlensers historie bliver omsat til dans

Til oktober 2021 får den verdenskendte film "The Danish Girl" premiere som danseforestilling i Vejle. Pr-foto: Black Box Dance Company Holstebro
Lili Elbe fra Vejle var omkring år 1930 en af verdens første personer, der fik en kønskorrigerende operation. Nu bliver den filmatiserede roman "The Danish Girl" om hende til en danseforestilling med premiere i Vejle.
Annonce

Vejle: Filmen "The Danish Girl", som bygger på bogen om vejlensiske Lili Elbe, blev vist verden over i 2015.

Nu bliver Lili Elbes livshistorie om at være en af verdens første til at gennemgå en kønskorrigerende operation foldet ud som en danseforestilling med premiere på Vejle Musikteater i 2021, skriver musikteatret i en pressemeddelelse.

Inden premieren skal den helt rette danser findes til at spille Lili Elbe og Einar Wegener, som var det navn, hun blev givet ved fødslen.

Hovedproduceren, Black Box Dance Company Holstebro, holder audition til oktober for at finde den rette til rollen. Og den rette skal ikke bare være en god danser.

- Vi er på udkig efter en enestående professionel danser og kunstner, der har personlig og dybdegående viden om trans-identitet. Vedkommende skal være en passioneret kunstner, der med alsidighed udviser en stærk fysikalitet og tilstedeværelse på scenen, siger David Price, Associeret Kunstnerisk Leder og Producent, i en pressemeddelelse.

Black Box Dance Company Holstebro har eksisteret siden 2013 og står blandt andet bag forestillingerne "Dirch" og "Spamalot"

Annonce

Stolthed i Vejle

Omkring 1930 blev Lili Elbe, som kom til verden som Einar Wegener i 1882 i Vejle, den første person i verden, der fik en kønskorrigerende operation. Det skete på et tysk hospital.

I 1920'erne var Einar Wegener og hustruen Gerda Wegener et feteret par i det danske kunstnermiljø, men alt blev ændret med den nye identitet. Gerda Wegener støttede sin ægtefælle i hans/hendes valg, men det var ikke uden omkostninger for ægteskabet.

På Vejle Musikteater er man glad for at kunne få lov til at være co-producer på forestillingen, der får premiere i Lili Elbes hjemby.

- Vi er stolte over at være co-producent på uropførelsen. Forestillingen handler også om at finde sin sande identitet, hvilket er et superaktuelt emne i kønsdebatten og generelt, siger Mette Kier, direktør for Vejle Musikteater.

- Det er vigtigt, at kunsten er vedkommende, og jeg er ikke i tvivl om, at "The Danish Girl" både bliver en smuk, sanselig og stærk danseforestilling, som vi glæder os til at præsentere i samarbejde med Black Box Dance Company, siger Mette Kier.


Vi er stolte over at være co-producent på uropførelsen om den danske kunstmaler Lili Elbe.

Mette Kier


Den amerikansk producerede film "The Danish Girl" blev blandt andet filmet i København og vandt en Oscar i 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce