Annonce
Kultur

Eksploderende køkken og mænd i sandaler: Her er fem ting, du skal opleve til Vejle Fjordfestival i weekenden

Vejle Fjordfestival trækker gerne mange gæster til. I 2019 blev deltagerantallet vurderet til at være omkring 20.000 og i weekenden kan vejlenserne blandt andet være med til at samle affald op fra fjorden og opleve danseteater i sandaler. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Vejle Fjordfestival er tilbage efter ufrivillig corona-pause. I 2019 trak festivalen omkring 20.000 gæster, og lørdag og søndag kan vejlenserne igen besøge fjordfestivalen.

Vejle. I weekenden indtager Vejle Fjordfestival - tidligere kendt under navnet "Vild med vand" - arealerne omkring Vejle Lystbådehavn og Havneøen.

Både lørdag og søndag er der masser af aktiviteter på festivalen, som byder på ikke færre end 73 arrangementer i løbet af weekenden.

Hele programmet kan ses på Vejle Fjordfestivals hjemmeside, fjordfestival.vejle.dk, men herunder kan ses fem punkter fra programmet, som bør opleves.

Annonce

DMI varsler i øvrigt overskyet, men tørt vejr hele weekenden.

1 La Cuisiniére - det muntre køkken på speed

La Cuisiniére byder på både flammer og eksplosioner. PR-foto

La Cuisiniére - på dansk "kokken" - er fransk totalteater, når det er bedst.

Kort fortalt er La Cuisiniére historien om en nydelig husmor, der vil lave en nydelig kage i sit nydelige køkken.

Det går naturligvis helt galt. Forvent både ild og eksplosioner.

Embed: La cuisiniére

Det er den franske trup Tout En Vrac, der står bag forestillingen, som kan ses lørdag klokken 15 på Havneøen.

2 Duo Kaos - vild cykelballet og akrobatik på to hjul

To tidligere cirkusartister udgør Duo Kaos, som ofte indleder sine forestillinger med advarsler mod at forsøge at eftergøre artisternes akrobatik. PR-foto

Ballet og akrobatik på to hjul.

Det er hvad den italienske/guatemalanske Duo Kaos disker op med søndag klokken 13.30-14.00 på Street Food Scenen på fjordfestivalen.

Embed: Duo Kaos

Duoen består af to tidligere cirkusartister, der gerne indleder forestillingerne med at advare publikum imod at eftergøre deres akrobatiske øversler på cyklen.

3 Don Gnu - fysisk teater med mænd i sandaler

Don Gnu optræder to gange på Vejle Fjordfestival søndag. Foto: Axel Schütt

Hvis du tænker, at danseteater er kedeligt, har du sandsynligvis ikke oplevet Don Gnu fra Aarhus.

Danseteatret fra Smilets By leverer energiske og fandenivoldske danseforestillinger, der er lige dele stunts og akrobatik.

Embed: Don Gnu

På fjordfestivalen optræder Don Gnu med forestillingen "To mænd og en planke" to gange søndag. Først klokken 14 på Havneøen og igen klokken 15 på Street Food Scenen.

4 Green Kayak - så skal der ryddes op i fjorden

Green Kayak giver vejlenserne mulighed for at samle affald op fra Vejle Fjord under weekendens fjordfestival. PR-foto

Green Kayak er en forening, der siden 2017 har engageret frivillige til at samle affald og vraggods op af kanaler, havne og søer i fem europæiske lande. Ifølge foreningen selv har frivillige i den periode skånet vandmiljøet for ikke mindre end 42 ton affald.

Embed: Green Kayak

Søndag fra klokken 10 til 17 kan vejlenserne selv give en hånd til en renere fjord. Green Kayak holder til på kajen foran Bølgen.

5 Upcomers Designmarked - en gammel kending på fjordfestivalen

Upcomers Designmarked er en gammel kending på Vejle Fjordfestival, og markedet er naturligvis med igen lørdag. PR-foto

Inden fjordfestival uden Upcomers Designmarked. Markedet blev født i 2014 og har stort set været fast element på fjordfestivalen lige siden.

På markedet kan ukendte og mindre kendte designere fremvise deres produkter og markedet plejer at være et af de mest besøgte arrangementer på festivalen.

Embed: Fjordfestival 2019

Markedet har åbent lørdag fra klokken 10 til 17 på Promenaden.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce