Annonce
Udland

Eksplosion dræber 15 kulminearbejdere i Kina

En gaseksplosion i en kulmine i det nordlige Kina dræbte mandag 15 personer og sårede ni andre.

En eksplosion i en kulmine i det nordlige Kina har kostet 15 personer livet.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua tirsdag.

Ni andre personer kom til skade i ulykken, der skete mandag i Shanxi-provinsen. Deres tilstand er ifølge Xinhua stabil.

I alt befandt der sig 35 arbejdere i den underjordiske mine, da eksplosionen indtraf. 11 arbejdere formåede at komme ud på egen hånd uden skader.

Dødsulykker i miner er ikke noget særsyn i Kina, hvor minebranchen har et dårligt omdømme med hensyn til de ansattes sikkerhed.

På et møde i sidste uge varslede den kinesiske regering en skærpet indsats mod arbejdspladser med sikkerhedsproblemer.

I december 2018 blev syv minearbejdere dræbt i en ulykke. To måneder tidligere mistede 21 arbejdere livet, da en mine styrtede sammen og efterlod minearbejderne indespærret.

I slutningen af 2016 blev mindst 59 personer dræbt i eksplosioner i to kulminer.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vejlenserne siger farvel til Albert: Tak for de unikke billeder. Dig glemmer vi aldrig

Annonce