Annonce
Børkop

Ekstraordinært valg hjalp: Så er der fuldtalligt menighedsråd i Gauerslund

Så er der igen styr på tingene i Gauerslund Sogn med et fuldtalligt menighedsråd. Det kom på plads i aftes efter en ekstraordinær valgforsamling. Arkivfoto: Jørgen Flindt
Afgående formand for menighedsrådet i Gauerslund Sogn, Bente Normann Rasmussen, kunne i aftes ånde lettet op: Seks personer stillede op ved den ekstraordinære valgforsamling, og så faldt brikkerne om de resterende fem pladser i menighedsrådet på plads.
Annonce

Gauerslund: Tæt på 70 personer var mødt op ved valgforsamlingen i Gauerslund Sognehus tirsdag aften. Forsamlingen var ekstraordinær, da det ved første valgforsamling ikke var lykkedes at dække alle 13 pladser i menighedsrådet.

Der manglede altså endnu fem personer - og ville sæderne blive besat, eller skulle biskoppen indover for at få puslespillet til at gå op?

Så langt kom det ikke.

Afgående formand Bente Normann Rasmussen kunne nemlig ånde lettet op, da hele seks personer havde meldt deres kandidatur.

Så valgformanden kunne ganske uden bekymring byde velkommen, hvorefter kandidaterne rejste sig på skift og fortalte om, hvem de var, og hvad de ville i menighedsrådet.

Annonce

Det nye menighedsråd

Afstemningen blev også en udramatisk omgang. Brikkerne faldt på plads med de sidste stemmer, og den person, der fik færrest stemmer - én under næstlaveste - kom dermed ikke ind, fortæller Bente Normann Rasmussen.

Dermed kunne den afgående formand vinke farvel til seks års arbejde med følgende nye liste over det siddende menighedsråd i Gauerslund Sogn, i den rækkefølge de er valgt efter antal stemmer: Henning Møller Petersen (indkalder til første møde), Agnete Ergarth Skouv, Kirsten Agerskov Nielsen, Kirsten Madsen, Dorthe Holtoug, Hanne Haxholm Jensen, Birgit Blumenfeld, Ellen Merete Jørvad, Jens Olesen, Jan Weber, Niels Kristian Christensen, Elsebeth Hansen, Bent Fuglsang.

Det nye menighedsråd konstituerer sig ved et møde midt i november.

Suppleanter er: Inge Rasmussen, Anne Mette Mulvad Larsen, Bente Normann Rasmussen, Finn Balling Engelsen, Inge-Lise Smidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce