Annonce
Vejle

Elev smittet med coronavirus - og en hel klasse er sendt hjem

Eleven, der er smittet med coronavirus, går i 3.g. Arkivfoto: Sussi C. Alminde
Alle elever på gymnasiet har tirsdag morgen fået beskeden fra skolens rektor.
Annonce

Opdateret med udtalelser fra rektor.

Vejle: En elev på Rødkilde Gymnasium er smittet med coronavirus, og en hel klasse er tirsdag sendt hjem.

Eleven går i 3.g og testede positiv søndag.

Det bekræftede rektor Kristine Kortnum tirsdag formiddag.

Få timer inden sendte hun en besked ud til alle elever på skolen.

Heri skrev hun, at hun senere skulle i kontakt med sundhedsmyndighederne. Det har hun været nu - og ved derfor, hvordan sagen skal håndteres.

Annonce

De kan møde ind i morgen

Umiddelbart kan klassen møde ind igen onsdag morgen.

- Hun (eleven, red.) testede først negativ og siden positiv i løbet af søndag, og inden da havde hun ikke været i kontakt med nogle af dem fra klassen i mere end 48 timer. Derfor har hun ifølge myndighederne ikke udgjort en smitterisiko her på skolen, hvilket naturligvis er en lettelse, siger Kristine Kortnum.

Tirsdagen kommer for rektoren til at gå med at være i dialog med blandt andre elever, forældre og undervisere.

- Klassen kan som udgangspunkt vende tilbage onsdag morgen, men vi vil tale med dem alle først. For alle skal være trygge ved at komme her på skolen igen, tilføjer rektoren.

Eleven blev testet første gang i sidste uge, fordi en af vedkommendes nære kontakter torsdag blev konstateret smittet med coronavirus.

Annonce

Hun isolerede sig selv

Hun har ifølge rektoren ikke selv haft symptomer på smitte.

Alligevel har eleven valgt at isolere sig på grund af risikoen.

- Det skal hun have stor ros for. Hun har nemlig gjort det helt rigtige. Hun har isoleret sig og ladet sig teste to gange. De unge vil faktisk gerne gøre det helt rigtige, og det er det her et godt bevis på, mener Kristine Kortnum.

Nyheden om smittetilfældet på Rødkilde Gymnasium kommer, efter at Vejle Amts Folkeblad har kunnet fortælle, at smittetrykket i Vejle fortsat er stigende.

Fra mandag 17. august til ugen efter, mandag 24. august, opdagede man 12 nye coronatilfælde i kommunen.

113 er eller har i alt været smittet.

Rektor på Rødkilde Gymnasium Kristine Kortnum. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce