Annonce
Ikast-Brande

Elever blev sendt hjem efter positiv coronatest

4. årgang på Ejstrupholm Skole sendt hjem mandag og tirsdag - men onsdag var de fleste tilbage på skolen igen.
Annonce

Ejstrupholm: En elev i 4. årgang på Ejstrupholm Skole blev i weekenden testet positiv for coronavirus, og det medførte, at hele 4. årgang blev sendt hjem mandag og tirsdag. Men i dag onsdag er de fleste af eleverne tilbage på skolen igen, da der indtil videre ikke har været flere positive test, oplyser viceskoleleder Morten Høyberg Christensen fra Ejstrupholm Skole.

Nogle af eleverne på 4. årgang er stadig hjemme ligesom et par af lærerne, der stadig venter på testresultater, men der gennemføres online-undervisning af de elever, der er hjemme, fortæller Morten Høyberg Christensen.

- Vi fulgte vores beredskabsplan og gennemførte online-undervisning, der virkede glimrende, og forældrene var hurtige til at reagere med at få gennemført test. En af de udfordringer, der er, er ventetiden på at få svar på test, siger Morten Høyberg Christensen.

Standardproceduren er, at der skal gennemføres to test af børnene, som skal være negative, inden de atter kan komme i skole.

- Vi føler os rimelig sikre. Beredskabsplanen har virket, og det er også sådan, at skolen har separate indgange og opdelte legeområder, siger viceskolelederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Annonce