x
Annonce
Billund

Elever, lærere og forældre elsker kortere skoledage

Skolerne i kommunen er glade for at kunne forkorte skoledagene. Her ses elever fra Lynghedeskolen ved indvielsen i sommer. Arkivfoto: John Randeris

Folkeskolerne i Billund Kommune er glade for at kunne forkorte skoledagen. Alle skoler bruger ordningen, der forkorter skoledagen ved at sætte to voksne på i en time i stedet for.

Billund Kommune: Der er stor tilfredshed på folkeskolerne i Billund Kommune over muligheden for at forkorte skoledagene.

Det viser en evaluering blandt både elever, lærere og forældre, som kommunen har gennemført.

- Der er smiley over hele linjen. Det påvirker trivslen, og trivsel og læring er hinandens forudsætninger, siger Klara Lyskjær Noer (V), formand for børne- og kulturudvalget, som er glad for resultatet af evalueringen.

Annonce

Kortere skoledage

Folkeskolerne kan hvert år ansøge om muligheden for at bruge ordningen, der forkorter skoledagen ved hjælp af to-voksen-undervisning.I dette skoleår har alle folkeskoler i Billund Kommune søgt om at gøre brug af ordningen og fået tilladelse.

På næsten alle skoler

Evalueringen foretaget på baggrund af skoleåret 16/17, hvor alle skoler undtaget Hejnsvig gjorde brug af ordningen.

I evalueringen lyder det blandt andet, at eleverne oplever, at de er mindre trætte, når de kommer hjem, og at eleverne oplever at få mere opmærksomhed og hurtigere hjælp fra de voksne.

De ansatte oplever, at de bedre kan nå rundt til alle elever, når de er to, og de ansatte synes, at de har bedre mulighed for at give sparring. Samtidig er sygefraværet faldet.

Forældre udtrykker også tilfredshed.

- Der er selvfølgelig ting, som ikke er dokumenteret endnu: Om den faglige progression følger med. Men ved at der er trivsel, tror jeg også på, at der er læring, siger udvalgsformanden.

Lærer skal også have tid med børnene

Baggrunden er, at undervisningsministeren har givet kommunerne mulighed for at forkorte skoledagene lokalt ved brug af den såkaldte to-voksen-ordning. Her kan man fjerne den understøttende undervisning, hvis man i stedet for i den almindelige undervisning sætter to voksne ind i klassen - det kan både være to lærere eller for eksempel en lærer og en pædagog.

- Der kommer også en evaluering senere for at følge det. Man skal jo ikke bare blive ved med at forkorte skoledagen. Vi har også nogle tiltag i skolereformen, som vi skal have implementeret. Medarbejderne skal også have nok tid med børnene, siger Klara Lyskjær Noer.

I skoleåret 17/18 er mellemtrinene og udskolingen på alle skoler med i ordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce