Annonce
Billund

Elever reddede heste ud fra brændende staldbygning

Det lykkedes ret hurtigt brandfolkene at få styr på branden, der havde begrænset sig til en industritørretumbler. Elever på Tronsøskolen havde på forhånd sørget for, at de heste, der befandt sig i samme bygning, straks blev evakueret.Foto: René Lind Gammelmark
Grindsted - En gruppe elever på Tronsøskolen handlede fredag morgen hurtigt, da der opstod en mindre brand.

I samme bygning, som branden opstod, befandt der sig nemlig nogle heste, og for at de ikke skulle risikere at komme noget til, handlede eleverne meget hurtigt og fik øjeblikkeligt hestene evakueret fra stedet, mens politi og brandvæsen blev tilkaldt.

Det viste sig dog, at der var tale om en brand, som de rutinerede brandfolk fra Billund Brandvæsen ret hurtigt kunne få under den nødvendige kontrol.

- Branden var opstået inde i et sadelrum, hvor de har alt deres udstyr opmagasineret. Der står en tørretumbler, og det var den, der var gået ild i, fortæller indsatsleder Jan Nielsen fra Billund Brandvæsen.

Hvordan branden helt præcist var opstået, er ikke opklaret ud over, at det var tørretumbleren, som var den skyldige. Men det lykkedes at få det hele under nogenlunde kontrol så hurtigt, at det ikke udviklede sig i en alt for negativ retning.

- Eleverne havde fået lukket rummet, så branden var isoleret derinde, og de var gået i gang med at evakuere hestene, så det var helt perfekt. Alle de heste, som var i den stald, der var truet, kom ud, mens de andre heste fik lov til at blive inde, siger Jan Nielsen.
Branden gav en del røgudvikling. I det rum, hvor branden opstod, var en del udstyr, men det er endnu uklart, hvor meget af udstyret der er blevet ødelagt.Foto: René Lind Gammelmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce