Annonce
Egtved

Elever skal genhuses: Må flytte ud på grund af skimmelsvamp

I stueetagen på Højvang i Egtved, hvor Overgårdens Skole har holdt til, har man konstateret skimmelsvamp. Al undervisning er derfor flyttet til førstesalen og Egtved Skole. Arkivfoto

Lige nu kan man ved Aftensang 1 i Egtved se, at der er iværksat et større gravearbejde. Det skyldes skimmelsvamp i bygningen, som huser Overgårdens Skole, der er en del af Egtved Skole.

Egtved: Elever og personale på Overgårdens Skole skal nu genhuses. I bygningen på Højvang, som huser skolen, har man netop fundet skimmelsvamp.

- Vi har evakueret eleverne fra stueetagen, hvor der under gulvet er blevet konstateret begyndende skimmelsvamp. Nogle bliver nu undervist oppe på første sal, og andre er for en tid rykket over på Egtved Skole, forklarer Villy Raahauge, der er skoleleder på Egtved Skole.

Overgårdens Skole er en afdeling med et udvidet skoletilbud for normalbegavede børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer - også kaldet "AKT-børn" - som hører under Egtved Skole.

I løbet af de kommende uger vil der bliver opsat pavilloner langs staldbygningen ved Kaspers Dam på Højvang, og her vil man i cirka halvandet år videreføre undervisningen for eleverne på Overgårdens Skole, indtil der enten er blevet istandsat eller bygget nye faciliteter.

For os har det i første omgang været det vigtigste hurtigt at få elever, pædagoger og lærere væk fra påvirkningen af skimmelsvamp, og nu må vi så se, hvordan det bliver i fremtiden på lang sigt.

Villy Raahauge

Nærmere vurderinger skal til

Det vides på nuværende tidspunkt nemlig ikke, om det er muligt at istandsætte bygningen, så den atter bliver egnet til undervisning, eller om det bliver nødvendigt at tænke i andre løsninger. Det skal nærmere vurderinger afgøre.

- For os har det i første omgang været det vigtigste hurtigt at få elever, pædagoger og lærere væk fra påvirkningen af skimmelsvamp, og nu må vi så se, hvordan det bliver i fremtiden på lang sigt, lyder det fra Villy Raahauge.

Det er Vejle Kommune, der er ansvarlig for skolens faciliteter.

Efter de godt og vel halvandet år med pavilloner ved Kaspers Dam vil området blive reetableret, så det føres tilbage til den oprindelige tilstand.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce