Annonce
Vejle

Elever skal skoles: Vejle får millioner til digital opdragelse af skolebørn

Vejle Kommune får andel i 22 millioner kroner, der skal bruges til at udvikle forløb i folkeskolerne, så alle elever med tiden bliver i stand til at vælge til og fra i den teknologiske slikbutik. Chefkonsulent ved Vejle Kommune, Mads Bo-Kristensen, fortæller, at på sigt skal alle elever i kommunen have forståelse for den teknologi, der omgiver dem, hvad den er ude på, og hvordan de kan ændre den efter egne valg. Foto: Leif Baun
Man skal ikke kun vide, hvordan Google bruges. Man skal også vide, hvad Google er ude på. Vejle Kommune har sammen med tre andre kommuner fået 22 millioner kroner fra A.P. Møller-fonden

Vejle: Vejle er blandt fire kommuner, der skal dele en pulje på 22 millioner kroner.

Vejle, Kolding, Middelfart og Silkeborg kommuner har modtaget de mange penge som støtte til folkeskoleindsatsen "Teknologiforståelse gennem design og fabrikation" fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Mindst 13.500 elever vil få glæde af indsatsen i perioden fra august 2020 til 2024.

Projektet udspringer af et forskningssamarbejde mellem kommunerne og Aarhus Universitet fra 2014 til 2017.

Resultatet er et toårigt forløb. I det første år uddannes lærerpionerer på centrale steder i at bruge teknologierne og i, hvordan de kan skabe forløb i undervisningen, der giver mening for børnene. I det andet år er de ude på deres egne skoler, hvor de sammen med deres kolleger skal udvikle forløb, så der sker en spredning af den nye viden mellem lærere og videre til eleverne.

Annonce
Vil vi den vej, som de går i Korea, hvor overvågningen udsteder bøder 10 minutter efter, at man har kørt for hurtigt, eller som i Kina, hvor man samler point med sine valg og handlinger?

Mads Bo-Kristensen

Alle børn skal kunne det her

- På sigt skal alle børn i Vejle Kommune have en forståelse af den teknologi, der omgiver dem, så de aktivt kan bruge dem og ændre dem, siger chefkonsulent Mads Bo-Kristensen fra Vejle Kommunes Børn & Unge-afdeling.

- Teknologiforståelse bliver et stort fag. I Danmark vil man ikke kun lære eleverne at bruge teknologien, men også give dem en viden, en dannelse, så de kan gennemskue de lokkende muligheders bagtanker. Børnene skal have den dannelse tidligt, for vi har pligt til at møde dem, hvor de er. De skal vide, at designet er skabt til at gøre os til forbrugere.

- Skal vi forbyde alt eller indføre teknologifrie zoner? Vi skal lære at kunne lægge smartphones og andet fra os, når der er noget med forbindelser mellem mennesker på spil. Kan vi opdrage en generation til at træffe aktive valg i forhold til teknologien, hvor de unge skal være med til at skabe nye redskaber og måder at være sammen på? spørger Mads Bo-Kristensen.

Mange svære valg

- Hvis vi knækker den nød i Danmark, så vil vi kunne sælge de produkter til andre baseret på den etiske diskussion. Vil vi den vej, som de går i Korea, hvor overvågningen udsteder bøder 10 minutter efter, at man har kørt for hurtigt, eller som i Kina, hvor man samler point med sine valg og handlinger. Hvis ikke pointtallet er godt nok, kan man risikere straffe som ikke at kunne komme hjem. Hvad gør vi, når der kommer overvågningsteknologi i vægge, tøj og ligefrem i kroppen, lyder dilemmaerne, som Mads Bo-Kristensen ser.

På europæisk plan er man begyndt at interessere sig for, hvordan man kan indrette sig, så man bevarer den demokratiske frihed, vi ønsker i vores verdensdel. Man skal have en befolkning, der kan sige til og fra, så der ikke er nogen der overtager styringen af os.

Danmark er speciel på et punkt

Der er fire pinde i den teknologiske faglighed i folkeskolen. Tilsvarende findes i adskillige lande, bortset fra nummer 1:

1 - Digital myndiggørelse: Det er en dannelse, hvor man lærer at forholde kritisk til især de fire store teknologigiganter - Facebook, Google, Apple og Amazon. Her kan folkeskolen bidrage til den demokratiske dannelse. Men det kan den kun, hvis eleverne forstår de ting, der omgiver dem - og gør det tidligt.

2 - Design og designprocesser: Hvorfor ser teknologien og dens indhold ud, som den gør?

3 - Computationel tænkning: Hvordan en computer "tænker" og programmeres.

4 - Teknologisk handleevne: At kunne gøre noget med "apparaterne".

Teknologi er altid ude på noget

- Den samtale skal vi have, og den skal børn kunne have med hinanden. Og de skal kunne skabe nogle teknologier, så de er med til at indrette det samfund, de gerne vil leve med. En hver teknologi har en hensigt. Ofte at tjene penge. Det er dét, vi vil hjælpe til at skabe forståelse af. Når du ved, hvad teknologierne vil opnå, så kan du ændre den, fastslår Mads Bo-Kristensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

KMC bliver på sporet

Annonce