Annonce
Jelling

Elever står i kø til efterårsophold på Brandbjerg

Eleverne på Brandbjerg Højskole er sendt hjem. Flere af dem fra forårsholdet har valgt at forlænge deres ophold til efterårssemesteret. Arkivfoto: Mette Mørk
Brandbjerg Højskole oplever stor opbakning fra nuværende og kommende elever, som har tilmeldt sig højskolens efterårsophold.
Annonce

Jelling: Skønt det stadig er uvist, hvornår landets højskoler kan genåbne, oplever Brandbjerg Højskole stor interesse for efterårets lange kursus.

I skrivende stund er der mere end 45 tilmeldinger til det lange ophold, der starter i august måned. Dertil kommer flere internationale elever.

- Vi har aldrig tidligere oplevet, at så mange danske elever har tilmeldt sig efterårets højskoleophold så tidligt på sæsonen. Det er skønt at opleve, at interessen for at komme på højskole ikke er forsvundet – tværtimod. Efter en tid med corona-isolation trænger mange tilsyneladende til at komme ud og mærke fællesskabet og det sociale samvær, siger forstander Simon Lægsgaard i en pressemeddelelse.

En del af de nuværende, hjemsendte højskoleelever har valgt at forlænge deres ophold ind i efteråret, så de indhenter det, de taber under nedlukningen her i foråret. Brandbjerg har med de statslige hjælpepakker fået mulighed for at refundere hele egenbetalingen i de uger, eleverne er gået glip af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce